Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sådan så det ud hos Xbox for 20 timer siden i Garmin Round Denmark Race. Foto: Henrik Jørgensen

Xp44 Xbox første båd i mål på inshore i Garmin Round Denmark Race

I aftes kl. 23.23 kom Full crew Xp44eren Xbox, efterfulgt af en anden Xp44 Xar, der stiller op i singlehand i mål, mens den tredje båd var den doublehanded J/122 Jetstream. Skipperne på de nævnte både er i rækkefølge danske Henrik Jørgensen, svenske Rikard Roth og hollandske Gerben Bos. Opdateret kl. 10.25

Af Troels Lykke |

Første tre både inshore i mål i Garmin Round Denmark Race Inshore var samtidig de tre hurtigste både i kategorierne fully crewed, Singlehand og Doublehand. De kom i mål omkring midnat natten til fredag. 

Første båd i mål på Garmin Round Denmark Race Inshore 2023 blev Henrik Jørgensen i full crew-båden X-Box en Xp44. Han gik klokken i mål klokken 23.23.

Klokken 00:05 blev han efterfulgt af en anden Xp44er, svenske Xar, der vandt singlehand kategorien. Skipperen på denne båd hedder Rikard Roth. Den tredje båd i mål blev vinderen af  doublehanded kategorien. Der er tale om den hollandske J/122 Jetstream med skipper Gerben Bos. Båden gik i mål klokken 00:18.  

Om sejladsen, det sidste ben fra Helsingør til Aarhus, hvor Gedser og Fyn blev rundet, siger Xp44-sejler Henrik Jørgensen at det var en hård sejlads med meget vind og meget regn, både i Øresund og i Østersøen.

Henrik Jørgensen fylder i øvrigt 60 år i dag, vi ønsker ham tillykke herfra og håber han snart er frisk igen efter den vilde tur i det udfordrende klima, som Danmark har pt.

Se også live-interview i aftes med stævneleder Morten Brandt, der interviewer de trætte sejlere.

Sådan så det ud torsdag nat

Efter Xp44eren Xbox, Xp44 Xar og J/122 Jetstream fulgte i nat et lille hul til de næste både der ligger som perler på en snor Strib i den nordlige del af Lillebælt til Bogø i den sydlige del, fortalte sejladsen fredag nat.

Nævnt i rækkefølge: X49eren Flux, Blue Bat en X412, Wuchtbrumme endnu en X412, IMX40 5Nine, X37 Toxic, Maveric Pogo 40S Gerda Ulrika XI Norlin 411, fortæller Garmin Round Denmark Race.

Herefter et stort hul til de to sidste både Sailkon en Maxi 999, der ligger ud for Skovby på Ærøs sydkyst og endelige Drako en Dragonfly 920 der ligger mellem Lolland og Langeland. 

På offshore banen ligger Moody 45 Cassiopeia øst for Rügen i Tyskland mens seneste valide position fra GB 1000 er fra klokken 13, hvor båden lå sammen med Cassiopeia midt mellem Bornholm og Rügen.   

Nyt fredag morgen

De øvrige både på inshore banen, der er kommet over mållinjen i nymånens skær i nat og her til morgen var først X4.9 Flux klokken 01, X412 Blue Bat klokken 04, X37 Toxic klokken ca. 05, IMX 40 5Nine kl. ca. 5.40, mens Pogo 40S var inde ca. klokken 0800. Fem både kæmper forsat omkring Lillebælt.

Sidste kategori mangler vind

Der er der kun én båd på vandet, der potentielt kan blive kategorivinder i årets udgave af Garmin Round Denmark Race. Det drejer sig om kategorien singlehand offshore, hvor skipper Stig Wittrup i Moody 45 Cassiopeia rækker ud efter podiet og det medfølgende sejlsportsur, Garmin Smartwatch Quatics 7, som alle kategorivinderne modtager.

Stig Wittrup tog sit tvungne stop, ifølge hviletidsreglen TRR 44/7, på 8 sammenhængene timer øst for Rügen natten til fredag. Han krydser lige nu med 4 knob over grunden nord for Rügen. 

www.facebook.com/Rounddenmarkrace

content-loader
content-loader
content-loader