Bjørn fra Middelfart sejler i Europas floder og kanaler i seks måneder om året - Det er muligt for alle

Bjørn Larsen fra Middelfart fortæller Minbaad.dk, om sine sejlture rundt i Europas floder og kanaler i omkring seks måneder om året. Deres båd Aurore 33 ligger nu i Buzet sur Baïse på Garonne kanalen nær Bordeaux og de sejler videre på Belgien om en uge. Han vil her på siden berette om hvert af årene de har sejlet i Moïse (Moses) fra 2018-2023. 

- Det er den bedste slags sejlads, især for de to store grupper, hvor alderen og den fysiske formåen gør det upraktisk at sejle sejlbåd. Hvis store bølger, dybt vand under kølen eller land ude af syne og  en eller flere i familien simpelthen ikke føler sig tryg, er floderne og kanalerne den helt rigtige vej at gå. 

Uanset årsagen, så kan flod- og kanalsejlads opfylde mange af sejlernes behov og samtidig give utrolige oplevelser af natur, kultur og søde mennesker. Det er også værd at tage med, at det oftest er væsentligt billigere end en sejltur i Skandinavien. På de indre vandveje er der altid kort til land, så hvis man synes, man har sejlet nok, kan man  som regel holde ind til siden og fortøje for kortere eller længere ophold. 

Dit budget bestemmer turens omfang 

Der er tre tillægs muligheder:

Parkering i naturen, som er mulig på 80% af kanalerne og nogle af floderne. Her er reglen, at man kan fortøje, hvor man ikke generer private grundejere og hvor man ikke fortøjer til et træ eller noget, der gør, at ens fortøjninger krydser en fodgænger- eller cykelsti.  Denne mulighed er især attraktiv, hvis man kan komme til at ligge i skygge og har let ved at gå i land. Denne mulighed er altid gratis, men også uden nogen form for faciliteter.

Den næste mulighed er de stille gæste kajer, som i Frankrig kaldes ”Halte Fluviale”  og de findes i alle lande i Europa. De ligger ofte bynært og nogle har vand og/eller strøm. Som regel er de gratis, men måske skal der betales for forbrug til et par euro. 

Den tredje mulighed er at lægge til ved kajen/havne og marinaer i byer langs vandvejen. De har som regel både vand og strøm til rådighed. Her skal man forvente at betale for at ligge og for forbrug. I Paris betales ca. 45€ per døgn for en 10 m båd, i Lyon ca 25€ for samme båd og i langt de fleste provinsbyer ligger prisen på ca 10€.  

Så hvis ens båd er nogenlunde selvforsynende, er der gode muligheder for at vælge hvilket budget, man sejler efter. 

Hvad koster det ellers at sejle indenlands i Europa? 

I Tyskland, Holland og den del af Belgien, de fleste sejler igennem, er det gratis. Dog koster det 725 kr i den belgiske provins Flandern for en 10m båd  i 30 dage. I modsætning til i Frankrig hvor det er sejlads, der betales for, er der i Flandern tale om ophold i farvandet.

I Frankrig koster det cirka 1800kr for en 10m båd  i 365 dage. Der kan også købes for uge og måned.
 

Er det kedeligt at sejle i kanaler og floder? Nej! 

Nu kunne en garvet havsejler indskyde, at der jo er kedeligt at sejle, hvor man hele tiden kan se land. Men der er masser af udfordringer, der gør, at det ikke bliver kedeligt at sejle på bølgen den grå. Ligesom til havs er højvande og lavvande et problem, højvande kan føre til sejladsforbud, hvis strømmen bliver for kraftig eller frihøjden under broerne for lav. Det skete senest i juli 2021 hvor mange både måtte blive i havn i 14 dage, fordi det havde regnet kraftigt i Tyskland.

Lavvande, som især er et problem i Frankrig, betyder lavere dybgang eller helt lukning af væsentlige strækninger af vandvejene. Igen i år ser det ud til at Canal de Vosges i Frankrig, som er en af de mest brugte til den nord/syd gående trafik til og fra Middelhavet, er lukket på grund af mangel på vand i reservoiret. 

I Frankrig har de e hyppigt forekommende sejlads hindring. Der er næsten altid en god grund til at strejke eller på anden vis afbryde den almindelige samfundsorden. Man kan næsten være sikker på, at sluserne indgår i protesten samt at fly-, jernbanetransport og brændstofforsyning er med i løjerne. Det er højsæson for den slags i foråret, men de kan i princippet forekomme hele året. 

Hvilken type båd egner sig til sejlads med sluser og store floder?

Det vigtigste er, at man kan magte den alene, så man ikke er afhængig af hjælp for at komme rundt. Vi er oftest 2 om bord, men for tiden sejler vi på Canal de Midi, hvor de har opfundet et system, så der altid skal sendes en person i land for at betjene sluserne, og så er man altså kun 1 tilbage om bord. 

Meget kan klares med tekniske hjælpemidler og velplacerede klamper. Helt generelt kan siges, at jo rundere en båd er, jo mere skal den tøjres, hvorimod en ligesidet typisk kan nøjes med en fortøjning på en midterklampe. Nogle tager afsted i meget små både med påhængsmotor, som også kan trailes, en del har gamle stålbåde, der er ombygget til formålet. Rigtig mange har hollandske stålmotorbåde og så er vi en del, der sejler i tidligere udlejningsbåde af glasfiber. 

Der er forskellige begrænsninger på bådens fysiske størrelse på de forskellige vandveje. En dybgang over 1,8 m. er generelt en udfordring. I de små franske og tyske kanaler er 1,6 m. nemmere at komme rundt med. Vil man have det hele med, er vi nede på 1 m. Især kølbåde kan have fornøjelse af et ca. 2 meter langt landgangsbræt, når der skal fortøjes lidt ude fra kanal bredden på grund af dybgangen. Det kan evt. være et fenderbræt, der klarer begge opgaver. 

Har din båd en mast skal den tages af og ligges på toppen af båden da højden ikke kan være mere end 3.5 meter. Her skal der også passes ekstra på i sluserne, så masten ikke banker ind i noget. 

De særlige regler og krav der stilles til kanal sejlere 

Det vigtigste krav er et CEVNI bevis, der er et tillæg til duelighedsbeviset eller yachtskipper beviset. Det kan erhverves online eller via kurser. Det handler om at dokumentere at man har læst og forstået de særlige bøjer, skilte og lyssignaler, der gælder på de indre vandveje. Dertil bør man anskaffe dokumentation for ejerskab og hvis muligt for betalt moms. Alt dette kan erhverves gennem Langturssejlerne, Dansk Sejlunion og for CEVNI's vedkommende også Tursejlerne.  

VHF ombord er ikke generelt et krav, men det er en rar ting, når man ligger foran en sluse, der ser lukket ud. I Frankrig er det dog kun de bemandede flodsluser, der har VHF. En anden ting, er at VHF til brug på de indre vandveje er baseret på ATIS protokollen. Det minder lidt om DSC, på den måde, at MMSI nummeret transmiteres til modtageren, men DSC er automatisk slukket, når ATIS er koblet til. Sendestyrken er samtidig begrænset, så man ikke kalder 5 sluser på en gang.

Hvor kan du blive klogere, på hvordan det er at sejle på de indre vandveje?

Facebookgruppen ”Flod og kanalsejlere i Europa" hvor jeg Bjørn, er administrator og hvor du kan stille mig spørgsmål.

Facebookgrupen ”Kanalrotterne”

Dansk Sejlunions sektion om kanalsejlads 

Hvis man ønsker at opleve denne form for sejlads men mangler skibet eller tiden:

Facebookgrupen ”Flod og kanalsejlere i Europas gastebørs”

Endelig er der mulighed for at leje en båd. Når man lejer gennem de autoriserede udlejere, kan man vælge en båd, der passer til ens behov og der kræves ikke uddannelse eller foudgående erfaring.