The Ocean Race er gået fra 19 til 5 både på 50 år men nu semifoiler bådene
IMOCA 60erne er spektakulære. 99 procent af tiden er de fem sejlere under dæk, da cockpittet på alle fem både er dækket over, kan minbaad.dk konstatere i Alicante. Samtidig er bådene meget forskellige hvilket gør sejladsen mere spændende. Søndag 15. januar går starten.
Få søndag går det løs i Alicante i The Ocean Race, der før det hed Volvo Ocean Race og før det hed sejladsen Whitbread Round The Race.
Det hele startede i 1973 i England med 19 forskellige både 324 sejlere, dengang spillede man guitar om bord og sejlede i olietøj og havde en sweater med, sådan var det på nogle af bådene, hvor der var hold på langt over 10-12 personer.
En om bord skal være kvinde
I dag, 50 år efter, er der fem både med og der er kun fem om bord på de spændende IMOCA 60ere. Fire af dem må sejle båden, den sidste om bord laver PR.
Og hver båd skal mindst have en kvinde om bord. Siden 1973 har mere end 2.000 deltagere været med til at forme løbet på mindst én etape. Kun 120 af dem var kvinder.
Mange af holdene har en stor bruttotrup, da man forventer, hører vi på vores kilder hernede i Alicante, at holdene vil opleve at få skader og mange vil trænge til en pause på den gigantisk lange sejltur, der dog har en del stopovers. Længste non-stop-etape denne gang er på 12.750 sømil.
Bådene er meget anderledes i dag, de har kæmpe foils, der kan hæves ud af vandet, når det er let vind. Når de er i vandet vil de løfte bådene ud af vandet og foile 3-4 mindst 4-5 knob hurtigere i forhold de tidligere VO 65ere, som der blev sejlet i under forrige Volvo Ocean Race.
Alle har tag over cockpittet
IMOCAerne har dækket deres cockpit til og de vil blive kastet rundt, når bådene lander efter en semifoilende tur.
Man går sjældent på dæk, når man råder over typisk 9 sejl i alt. Det skulle larme voldsomt i cockpittet og nede om læ i kulfiberbådene er der ikke et rigtigt toilet, kvinderne skal tisse i en spand.
- Den der vinder er den der har styr på at ens grej ikke går ned, man skal lære at fjerne foden fra pedalen, hvis man vil gennemføre, hvor man i VO 65erne bare kunne give den fuld gas, siger 11. Hour navigatøren Simom Fisher til minbaad.dk i dag.
Der er sensorer på mast og meget andet, så sejlerne bliver advaret hvis grejet går ned og så slipper man pedalen, tager et mindre sejl på eller reber sit storsejl.
IMOCA 60erne er kendt fra Vendee Globe, hvor der er langt flere med, en fransk sejlads, nonstop rundt om verden, men The Ocean Race lever stadig godt, kan vi konstatere.
På søndag går starten for de fem IMOCA 60ere.