Natsejler: - Sker det ultimative, er det vanskeligt at få hjælp i mørket

Jens Bollerup er opvokset med fiskeriet i Hvide Sande. Han har sejlet siden sin barndom. Han ved, at chancen for ulykker øges, når solen går i seng, og mørket får overtaget.

Alligevel går han ikke i havn. Han fortsætter i sin Hallberg-Rassy 43 med kæresten Maria Houlind fra Aabenraa:

- Jeg vil påstå, at fornøjelserne og oplevelserne opvejer faren, når bare du sejler forsvarligt og er forberedt i mørket, forklarer Jens Bollerup, der er midt i 50’erne, i et interview til Minbaad.dk, og uddyber:

- Det er klart. Sker der noget af det ultimative, at man falder overbord, får et ildebefindende, eller der opstår et alvorligt havari, så er det vanskeligt at få hjælp i mørket.

Alene med Mælkevejen

Det er naturen og den særlige følelse af at være alene på havet, der trods risikoen drager kæresteparret mod de mørke bølger. 

- Man får en kombination af vandet, måneskæret og stjernehimlen, som er helt speciel, understreger Jens Bollerup og suppleres af kæresten:

 - Der kan være superflotte, stjerneklare aftener. Man kan virkelig se Mælkevejen. Her har vi blandt andet nydt synet af Jupiter, og mange af de kendte stjernetegn står helt klart uden lysforureningen fra land, fortæller en begejstret Maria Houlind, der med en hjemmestrikket, varm uldsweater af garn hentet på en sejltur til Norge nyder at tilbringe de sene timer på havet.

Øv dig – eller sats på dit held

Selvom de gyldne øjeblikke er mange, lægger kæresteparret ikke skjul på, at natsejlads ikke er for alle. Det kræver ikke blot øvelse, men også en medfødt evne til at kunne begå sig efter mørkets frembrud:

- Er man farve- eller natteblind, er man naturligvis udfordret, men den almene sejler uden disse udfordringer kommer langt ved at øve sig, påpeger Jens Bollerup.

- Man kan selvfølgelig sejle afsted uden at have øvet sig, men så skal man satse på en del held, fortsætter sejleren, der takket være en opvækst på Grønland og fiskeri på farens kutter nærmest har fået mørkesejlads ind med modermælken.

Alligevel har parret øvet. De har tændt radaren om dagen for på den måde at få fornemmelsen af bøjernes konturer, andre fartøjer og kystlinjerne.

De har identificeret og sejlet efter ledefyr, så de er forberedte, hvis kortplotteren en dag går i sort. Alt sammen for at skabe den afgørende følelse af tryghed, der gør det muligt at nyde de magiske mørketimer på havet.

Et opkald til fragtskibe skaber tryghed

For nydes skal de – og gerne af endnu flere sejlere, der tør vove sig ud på mørkt farvand:

- Uanset drømmen er det oplagt at starte i de hjemlige farvande i nærheden af din egen havn. Her kender du området, og du ved, hvad der kan møde dig. Du kan jo starte med nogle korte aftenture i skumringen, når dagene bliver kortere i efteråret, opfordrer Jens Bollerup. 

Selv i mørket er sejleren ikke alene. Ved sin hånd kan en række hjælpemidler guide på vej, når det normale syn forsvinder sammen med dagslyset:

- Flere sejlere har en AIS indbygget i kortplotteren eller VHF’en, så man kan se navnet på de omkringliggende fartøjer og kalde dem op. Jeg er ikke for genert til at kalde fragtskibe eller fiskekuttere på VHF’en og spørge, om de holder kursen.

- De store skibe er ofte forstående over for os lystsejlere, når vi går for sejl om natten, eller har modvind i dårligt vejr. At vi er opmærksomme på hinandens sejlads kan være en tryghed for både erhvervsskibene og os lystsejlere, slutter Jens Bollerup fra Hvide Sande.

Du kan følge Jens Bollerup og Maria Houlinds sejladser på Facebook her.