Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Odense Sejlklub kæmper for at forbedre forholdene i Odense Fjord. Sidstnævnte har en særlig opfordring til deres medlemmer, som kan hjælpe, nemlig at bruge biocidfri bundmaling fra Hempel. Foto: Troels Lykke

Odense Sejlklub vil have biocidfri bundmaling på medlemmernes både - konvertering til Silic One

Sejlere i Odense kæmper i disse dage med at blive klar. De konverterer nemlig til Hempels biocidfrie Silic One-maling, der kræver at man skraber gammel bundmaling af, giver tre gange primer, et mellemlag og derefter to gange topcoat. Se indslag på TV2 Fyn.

Af Troels Lykke |

Odense Sejlklub bruger Hempels biocidfrie Silic One-bundmaling, oplyser Mogens Houmann Hansen fra den fynske klub til minbaad.dk.

Cirka 15 procent af bådene i Odense Sejlklub har nu konverteret til SilicOne-bundmaling, der er biocidfri.

Klubben kommer ifølge TV 2 Fyn  - se indslag, med et opråb og håber at medlemmerne vil konvertere til biocidfri bundmaling, da man gerne vil være en miljørigtig sejlklub.

Malingen fungerer, ifølge Hempel, lige så godt som de biocidholdige produkter,  hvilket har været et afgørende skridt i salget, ligesom produktet har en selvrensende effekt, hvis fulde virkning mærkes ved sejlads over 15 knob. 

Det har taget 30 år at udvikle SilicOne, der er baseret på silikone og hydrogel. 

- Jeg er helt overbevist om, at biociderne bliver gjort ulovlige på et tidspunkt. Et bud kunne være om ti år, hvor de nuværende EU-regulativer udløber, forudser Thomas Olsen fra Hempel overfor minbaad.dk i en tidligere artikel.

Hempel skriver om Silic One

Tidligere malede både: Påføring oven på gammel bundmaling i god stand - nemt skift til Hempel's Silic One-systemet

Hempel’s Silic Seal er en tokomponent epoxyprimer for et nemt skift fra bundmaling til Hempel’s Silic One Fouling Release system. Den kan anvendes på tidligere malet bundmaling i god stand.

Forbehandling: Identificer tilstanden af den eksisternede bundmaling, ved hjælp af en metalskraber, for at finde ud af, om den gamle bundmaling hæfter godt nok. I tilfælde af dårlig vedhæftning fjernes alle løse/porøse lag. Vådslib og skyl omhyggeligt med ferskvand og lad overfladen tørre.

Påføring: Bland de to komponenter af Silic Seal grundigt til en ensartet konsistens. Vær opmærksom på, at produktet har meget lav viskositet, løbende maling og ujævnheder skal jævnes ud med det samme. Fortynding anbefales IKKE. Anvendelsestid ved 20°C: 8 timer. Minimum anvendelsestemperatur er 5°C.

Hvis overmalingsintervallet overskrides, skal et nyt lag Hempel’s Silic Seal eller Silic One Tiecoat påføres.

Se mere: www.hempelyacht.com/da-dk/products/biocide-free/silic-one/case-1

content-loader
content-loader
content-loader