Dorthe og Rickys sommertogt som gaster fra Færøerne til Nordnorge på Bowman 57 - læs deres dagbog her

Dorthe Flarup Mikkelsen og Ricky Rølle fortæller om deres gasteophold i Nordatlanten, som de betalte for og det fortrød de ikke:

Min hustru Dorthe og jeg har 3 års selvlært erfaring med sejlbåd, da vi tilfældigt ser en annonce på nettet fra det engelske firma Rubicon 3, der sælger ture med deres store sejlbåde. Der er ture af forskellig varighed og priser, på bla. Nordatlanten, Caribien og i Middelhavet.

Men vi faldt for en såkaldt ocean passage, som gik fra Færøerne til Bodø i Nordnorge. Efter en hurtig forespørgsel, besatte vi de sidste 2 pladser på denne tur. Så planen om en tur rundt om Fyn i egen båd, blev udsat til næste sommer.

Efter et par dage som almindelige turister på Færøerne, var dagen kommet, hvor vi skulle møde båden (en Bowman 57), 2 besætningsmedlemmer og de resterende 4 gaster. Vi var de eneste danskere, resten var englændere. Vi lagde ud med en grundig gennemgang af båden, sikkerhedsudstyret, og hvordan det daglige check af båden udføres. Det daglige check kaldes WOBBLE (Water, Oil, Belt, Bilge, Leaks og Electrics). Vi afsluttede med en mand-over-bord øvelse inde på kajen.

Dag 1 (17/7-23)

I dag var den første dag ude af Torshavn. Det blæste en del, men det var dog tåleligt inde i havnen. Vi startede med at sejle over for at tanke. Derefter ud i det blå, og op med sejl. Vi krydsede en del gange op mod nord, og vi lavede en mere virkelighedstro mand-over-bord øvelse.

Det var lidt forvirrende for os at forstå alle disse nye begreber, for mange af linerne er lidt ukendte for os, da vores egen båd er med rullemast, og så var det på engelsk. Vi oplevede en kraftig sydgående strøm, så vores nordgående krydssejlads førte os faktisk ikke rigtig fremad. Det gjorde dog ikke så meget, da vi skulle ende dagen på Nolsøy lige overfor Torshavn. I havn blev der hygget, lavet mad, og vandret lidt rundt i landskabet.

Dag 2

Vi lagde ud fra Nolsøy, og det blæste noget. Fik sat sejl og sejlede mod nord, for at gå mod Nordregøta. Strømtabellen sagde, at vi ville få modstrøm, så vi forsøgte at gå længere mod nordøst for at kunne ride på strømmen ind mod fjordmundingen. Men det gik dog ikke som forventet, for vi endte med at have både strøm og vind imod os. Så vi tog den ind igennem fjorden for motor. Byen ligger omgivet af store stejle bjerge.

I dag var den første rigtige sejldag, og alle får en opgave for dagen. Der er følgende opgaver: Engineer, Skipper, Navigator, Chef, Cleaning, Photos, og Walk the inside (pumps etc.). Alle bliver dermed ansvarlig for en ting, og dagen efter skifter opgaverne mellem os.

Sikkerheden blev taget alvorlig, så snart man er udenfor cockpittet, skulle man være spændt fast, med mindre sejladsen foregår  i en havn. Det skulle man lige vænne sig til, men det bliver rutine. Og logbog skulle føres hver time.

I Nordregøta mødte jeg en ret pudsig færing på kajen, og det endte med at han kørte mig rundt i byen, og jeg fik hele byens historie på 30 min. Men også lidt om Færøerne generelt, bla. at øerne synker 4 mm om året. Og at grunden til at der ikke er træer her, er dels at det blæser for meget, og at jorden kun er 1 meter dyb. Og hvis noget alligevel får fat, bliver det ædt af fårene.

Dag 3

Vi startede med at lave det sædvanlige WOBBLE check. Og der opdagede vi faktisk, at returrøret fra brændstofdyserne havde en mindre utæthed i en samling. Men samlingen blev efterspændt, og det så ud til at løse problemet.

Vi forlod Nordragøta ved 10 tiden. Det var lidt nervepirrende, da det stadig blæser en del. Men en del forberedelse med de rigtige spring gjorde tricket. Da vi var kommet ud af havnen, øvede vi at udskifte staysail med stormfok mens man er på havet og i blæsevejr, en god forberedelse til passagen. Jeg havde forventet, at det ville blive noget af en prøvelse, men det gik faktisk forbavsende godt. 

Staysail blev monteret igen, og vi gik afsted mod Klaksvik. Da vi rundede et bestemt hjørne, var vi forberedt på, at møde både modstrøm og kraftig modvind. Og det skal jeg da love for at vi fik. Rundt om hjørnet var der de mærkeligste bølger, som pga. den uberegnelige vind, nærmest så ud som om de blev suget langt op i luften. Men efter hjørnet endte vi med at gå for motor, samt kun at have storsejlet oppe. Men vi kom til Klaksvik, og fik lagt til på en ok måde.

Teamet fungerede godt, og alle kommer rundt om de ting der skal gøres, og besætningen sørger godt for os.

Vejrudsigten for passagen så desværre ikke for godt ud. Vi ville starte ud med en del vind, og desværre fra en noget ugunstig retning. Så planen lige nu er, at vi starter passagen fra Klaksvik allerede i morgen aften.

Vi var lige inde og proviantere lidt øl og vin i den lokale Rusdrekkasøla, som vel nærmest svarer til det svenske Systembolaget. Og vigtigst af alt, vi fik købt rom, som vi skulle have en tår af, når vi skulle passere polarcirklen.

Dag 4

Vi ligger fortsat i Klaksvik, og det vildeste der skete denne dag var, at vi skulle over til tankanlægget og have fyldt helt op. Vi havde nemlig temmelig svært ved at komme derfra igen pga. vind. Men med en del spring og voldsom brug af bovpropel, kom vi da endelig derfra og tilbage til kajen.

Vi lavede en del forberedelser denne dag, både på båden, men også ruteplanlægning og vagtplanen blev gennemgået. 

En af forberedelserne gik på, at jeg sammen med Allan skulle planlægge ruter ind til 3 nødhavne, i tilfælde af at noget skulle ske. Én på Shetlandsøerne, og to langs Norges kyst. Planlægningen gik ud på, at finde sikre ruter med waypoints ind igennem skærgårdene.

Afgang mod Norge blev sat til kl. 21 denne aften.

Dag 7

Vi skulle frem til middag på dag 7, før vi følte os i stand til at skrive igen.

Men vi startede afgangen ud med, at have roligt vejr på vej op mod nordspidsen af Færøerne. Men så fik vi også de store bølger at mærke, for vinden havde haft nogle dage til at få banket dem godt op i størrelse. Kort tid efter at vores første vagt startede, blev jeg søsyg. Ganske kort derefter fulgte Dorthe og vores teamkammerat. Tror det blev trigget af, at sidde under dæk og iføre os alt det tøj, så vi blev lidt overophedede.

Det er lidt svært at sige hvad de sidste dage er gået med, for det hele flyder sammen. Men vi er delt i to hold, og vi kører vagtplan efter følgende timeplan: 6-6-4-4-4, og det fungerer faktisk ret godt. De to besætningsmedlemmer kører med deres 3-3 timeplan forskudt af os gaster, og det virker til at være en god ide, for så forskydes det hele tiden hvem af dem der er vagtansvarlig.

Vores køjer ligger i bagbordsside af båden, og vi sejler for 90% vedkommende på bagbords halse. Det betyder at vi hele tiden er ved at falde ud, selvfølgelig afhængig af hvor stor krængningen er. Temmelig træls.

Vi har haft en del vind og store bølger. Men vi har været heldige med, at vi højst har haft en smule støvregn, og faktisk forbavsende lidt sprøjt fra bølger.

Vi var på dette tidspunkt præcis halvvejs, og selv om alle har det godt sammen, og tingene kører, så var det ved at være lidt trivielt, og vi ville alle gerne snart se land igen. 

Dag 8

Dagen startede ud som sædvanligt, helt overskyet og med den sædvanlige bagbords-bidevind. Det var dagen hvor vi skulle passere polarcirklen, og der blev talt ned inden vi passerede de 66°33’39”, og det blev selvfølgelig fejret med kage, og en lille bitte rom i glasset. Som dagen skred frem, lagde vinden sig for til sidst at dø helt ud, og det blev skyfrit.

Efter yderligere nogle timer, var de mindre bølger væk, og kun de store dønninger var tilbage. Det virker altså næsten helt absurd, at ligge langt ude i Norskehavet nord for polarcirklen, og de få skyer der er, spejler sig i havet.

Det er lige før man kan blive helt religiøs af dette syn. Det stille vejr varede 5-6 timer, inden der igen kom lidt krusninger på vandet, og ud på natten var vi tilbage til samme overskyede himmel, og vind fra NNE. Det var nu 4 døgn siden vi forlod Færøerne, og det absolut eneste vi så var 3 skibe på lang afstand. Vi havde selvfølgelig håbet på at se hvaler på turen, men det må vi have til gode.

Dag 9

Natholdet havde fået sat lige lovlig meget sejl, så vi vågnede ved, at vi var sidelæns på vej ud af køjen. Jeg var efterhånden ved at være godt træt af min køjeplads. Ca. ved 8-9 tiden kunne vi begynde at se land. På vej ind mod Bodø, skiftede vejret igen til det bedre, og det blev skyfrit og næsten vindstille. Vi ændrede planen om at gå direkte til Bodø, for i stedet at sejle lidt videre nordpå til en lille havn i Kjerringøy. Det var altså noget af en naturperle,  19 grader, og nu kunne et par stykker af os smide en god svømmetur nord for polarcirklen i logbogen.

Teamet fungerer stadig rigtig godt, og det er skønt at være sammen med en flok englændere med den specielle humor de nu har. Og det har været hyggeligt, at få en lille hurtig sludder med dem man skifter vagter med.

Dag 10

Vi vågnede denne dag til det flotteste vejr man næsten kan forestille sig. Og ret hurtigt steg temperaturen til 20 grader. Det er næsten ikke til at forstå på disse breddegrader.

Dagens tur gik til den lille ø Bliksvær, hvor vi ankrer op i en lille passage. Turen ud mod øen startede ud for sejl, men vinden døde ud, og vi måtte gå for motor den sidste halvdel. Turen ind i passagen var rigtig hyggelig, med kun 50 m til hver side. Opankring på det på søkortet anviste sted, som er 125 m bred. Lidt hurtig hovedregning mht. 4 gange vanddybden på 12 m, så kunne vi potentielt komme tæt på passagens sider. Men der var blot lidt strøm og ingen vind, så det løste jo sig selv.

Dag 11

Nogle stykker var friske på en morgendukkert i det klare vand i passagen, og vi var derefter nogle stykker der tog dingyen ind til land, for at vandre lidt rundt på øen. Det virker som om at moslaget er enormt tykt, for det var som at gå på en madras. Lækker udsigt fra toppen.

Ankeret kom op, og denne dag var Dorthe og jeg “navigator of the day”, så det var os der stod for at planlægge ruten ind mod Bodø. Da vi lige var kommet fri af det sidste skær, blev det pludselig ret tåget. Så vi fik gavn af at have en radar ombord, og en mand blev sendt frem i båden med et tågehorn. Vi kom endelig ud af tågen lige inden indsejlingen til Bodø, og der var det flotteste vejr man kan forestille sig så højt nordpå. 20 grader, ingen vind og klar himmel.

Vi gik alle straks i gang med at vaske og støvsuge båden, og hen under aftenen sagde Dorthe og jeg farvel til alle de andre. Vi havde nemlig lejet en airbnb lejlighed i byen. Det var en lidt svær afsked, for vi var jo kommet til at kende både besætning og de andre deltagere ret godt.

Vi blev i Bodø et par dage mere, så vi var både ude og vandre i bjergene, og lidt sydpå for at se Saltstraumen, som har verdens stærkeste tidevandsstrøm, og kan under specielle forhold løbe helt op til 20 knob. Bestemt værd at se.

Turen har absolut givet minder for livet, og vi kan ikke sætte en finger noget sted mht. manglende sikkerhed osv. Prisen for sådan en tur er ca. 20.000,- pr. mand, men der skal jo også noget til, at drive en besætning og båd af denne størrelse.