Dansk Søredningsselskab: Staten og de private koordinerer ikke søredning godt nok

I Danmark er det i stigende grad private, der hjælper de skibbrudne – men koordinationen med den offentlige søredning mangler, lyder det i Berlingske Tidende.

På få år er vi som privat søredningsselskab vokset, så vi i dag foretager næsten 900 redninger hvert år – og er dermed blevet et betydningsfuldt supplement til den officielle Kystredning. Men samspillet mellem de offentlige og private aktører er lige nu ikke ideelt, og det går ud over sikkerheden til søs, mener Steen Wintlev-Jensen, som er bestyrelsesformand for Dansk Søredningsselskab.

Det skriver han i Berlinske Tidende i en Kronik i denne uge.
  
Vores brug af havet har forandret sig markant i de seneste 30-40 år. Byerne er rykket tættere på vandet, og millioner af mennesker bruger havet hvert år: De sejler med sejl og motor, de windsurfer, lystfisker, foilsurfer, de står på paddleboard, sejler kajak og jetski.

De danske farvande er gået fra primært at være en arbejdsplads for fiskere og handelsfartøjer til at være Danmarks største rekreative område.

I samme periode er antallet af fiskefartøjer mere end halveret – og dem, der er tilbage, er større og fisker meget længere væk. Der er langt fra den klassiske blåmalede kutter til den hypermoderne ståltrawler, der fisker langt ude i Nordsøen. Også handelsflåden har forandret struktur fra mindre coastere, der anløb havnene i købstæderne til nutidens store containerbåde, der lægger til i få, store terminaler.

Utidssvarende struktur

Men strukturen i det danske beredskab til søs afspejler stadig den »gamle« verden, hvor havet først og fremmest var en arbejdsplads. De officielle kystredningsstationer er koncentreret omkring Vestkysten og de havne, hvor der er størst erhvervsaktivitet, mens store dele af de indre danske farvande ikke er dækket af Kystredningstjenesten.

Skævheden ses tydeligt i den officielle statistik fra Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd (SAR). Ifølge den er der cirka 300 operationer relateret til fritid hvert år. Men den officielle statistik tegner ikke et rigtigt billede.

Den viser nemlig kun de redninger, som Kystredningstjenesten har foretaget. Og Kystredningstjenesten dækker fortrinsvis langs vestkysten af Jylland og ganske få stationer på øerne i Kattegat og langs Østersøen.

13 stationer etableret siden 2005

Men hvem står så for sikkerheden i de indre danske farvande – der, hvor millioner af almindelige borgere hvert år flokkes for at nyde havet – hver dag, hele året? Det er i praksis et privat, frivilligt initiativ. Dansk Søredningsselskab, der blev stiftet i 2005, og som siden da har etableret sig med 13 stationer i de indre danske farvande.

På en ganske kort årrække er vi vokset markant, fordi der åbenbart har været et stort behov for et supplement til den officielle kystredning.

900 redningsaktioner årligt

Dansk Søredningsselskab er et nonprofit selskab, der udelukkende er bemandet med frivillige, og som drives af midler fra 11.000 medlemmer og gennem støtte fra fonde. Samme år, som det officielle Danmark opgjorde antallet af redninger til 293, så havde vi i Dansk Søredningsselskab tre gange så mange: Næsten 900 aktioner.

Nu det ikke sådan, at de indre danske farvande tidligere har været helt overladt til sig selv. Her har Marinehjemmeværnet i praksis stået for en del af arbejdet og ansvaret for søredningen. Men for det første er Marinehjemmeværnets skibe så store, at det kræver en stor besætning og dermed en lang udrykningstid (og store omkostninger).

Og for det andet, har Forsvaret og herunder Marinehjemmeværnet jo i dag og i fremtiden opgaver, der er vigtigere i relation til den nationale sikkerhed. At søredning i store dele af de danske farvande er overladt til frivillige kræfter er ikke et problem. Det er faktisk det mest almindelige i de lande, vi normalt sammenligner os med. I både Sverige, Norge, Finland, Holland, UK og Tyskland er store dele eller hele ansvaret for søredningen overladt til frivillige organisationer.

Ukoordineret indsats

Problemet består i, at samspillet mellem den statslige og private søredning i Danmark er ukoordineret. Løsningerne starter der, hvor politikerne løfter blikket og ser fordomsfrit på strukturerne: Har vi den rigtige organisation, der afspejler den ændrede brug af havet og fjordene – fra arbejdsplads til rekreativt område for millioner af danskere?

Og hvilken rolle bør civilsamfundet og det offentlige/private partnerskab spille, når det gælder fremtidens søredning?, skriver Steen-Wintlev-Jensen, der herefter oplister fire knudepunkter, han mener der skal løses: som du kan læse om i Berlingske Tidende.
 
Kilde. Berlingske Tidende