Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Meginbowlen afholdes i Præstø Fjord. Foto: Thomas Johnsen

Det uofficielle mesterskab - Meginbowlen afholdes i år på Præstø fjord

Sejladserne afholdes 26 og 27 august, hvor der vil være rig mulighed for at følge sejladserne fra havnefronten ved Præstø Havn. Meginbowlen har været godt besøgt af både danske, norske og tyske sejlere.

Af Anna Brinch |

Den lille jolle er blevet vældig populær som klubjolle og hos seniorer, der synes de skulle have nogle flere år i en jolle hvor de kunne sidde ordentligt uden at krølle benene sammen, som man normaltvist skal i en jolle.

Flipperjollens ”fader” Peer Bruun er ophavsmand til den lille Meginjolle - der i udgangspunktet, skulle være en enkel og simpel jolle, med en ustaget mast - et smakkesejl (storsejl) og en fok.

Logikken er at jollerne skulle være ens og man således sejler ”besætning mod besætning”. En Smakkejolle har ikke en moderne jolles fart potentiale, men til gengæld er det en oplagt jolle hvis man lidt oppe i årene. Den er også optimal som familie jolle hvor man kan sejle sammen med sine børn eller børnebørn - eller sin gode ven.

Hvad er Megin Bowlen? 

Megin Bowlen er en regatta, hvor omdrejningspunktet er de 4 trekantbaner og en distancesejlads, samt fællesspisning lørdag aften - og masser af ”Bowle-hygge” i et tempo hvor man som ny sejler hurtigt bliver en del af fællesskabet.

Hør mere om Meginklubben, jollerne og fælleskabet hos formand Paul Arnbak -samt bestyrelsesmedlemmer, der alle vil være i Præstø 26. og 27. august.

content-loader
content-loader
content-loader