Signe Storr på Bahamas: Er vores planer realistiske om at fragte vores båd på tværs af USA?

Tiden går alt for hurtigt! Hjemmefra havde vi forestillet os, at vi omkring dette tidspunkt ville være i Texas - og at vi selvfølgelig ville have styr på, hvordan vi skal fragte Capibara på tværs af USA til Californien, og hvilken marina vi kan ligge i, når vi kommer dertil. Planen har hele tiden været, at ligge mere eller mindre stille i Californien indtil november, som ifølge Jimmy Cornells bog, World Cruising Routes, er et af to tidspunkter (november og april), hvor man kan sejle fra LA til Hawaii.

I Puerto Rico mødte vi dog en amerikansk sejler, som har sejlet i Stillehavet og til Hawaii flere gange. Han gjorde meget store øjne, da vi fortalte, at vi ville sejle i november og desuden ville være på Hawaii frem til april. Marinaer på Hawaii er åbenbart meget dyre, og en googlesøgning kunne fortælle os, at langt de fleste peger på juni, som det bedste tidspunkt at sejle fra Californien til Hawaii på. Men alt dette har vi været uvidende om, fordi vi stort set ikke har undersøgt noget som helst.

Alternative planer

Vi har den sidste tid talt en del om alternative planer, mens vi har slået os selv (og hinanden) i hovedet over, at vi endnu ikke har lavet aftaler med et fragtfirma og en marina i Californien - som heller ikke skulle være nemt at finde. Skal vi udsætte Stillehavsturen et år? Vi er allerede bagefter vores egen tidsplan og får ikke tid til at sejle langs kysten i den Mexicanske Golf, som vi havde håbet på.

I stedet bliver det en tur på knap 900 sømil fra Key West til Houston, hvor vi skal navigere imellem en masse oliefelter, og selvom vi efterhånden synes, vi er ret gode til at være på havet i længere tid, så er det aldrig noget, vi ser frem til.

Det er dog trods alt lykkedes os at finde ud af, at det godt kan lade sig gøre at fragte Capibara fra Texas til Californien, og at prisen er inden for grænsen af, hvad vi foventede - med stigende benzinpriser og en høj dollarkurs taget i betragtning. Vi har ind til videre kun fået et enkelt tilbud, men det lyder på omkring 60.000 dkr.

Puerto Rico

Lige nu er vi ankommet til Bahamas efter at have besøgt Puerto Rico. Fra St. Thomas havde vi et par stop på nogle puertoricanske øer, inden vi sejlede til hovedstaden San Juan. Der er kun to små marinaer i San Juan for enden af en bred kanal, og de fleste gæster ligger for anker uden for marinaerne i et afmærket ankerområde.

Vi ankom en lørdag eftermiddag og kastede anker foran de bagerste ankrede både. Senere på aftenen blev de både, der lå bag os, bedt om at flytte sig af en medarbejder fra havnen. Vi undrede os lidt over det, men tænkte, at der nok kom et skib. Og ganske rigtigt: Klokken fem om morgenen vågnede jeg, da et kæmpe krydstogtskib var ankommet og lå lige bag os. Jeg kiggede næsten op på undersiden af skibets stævn fra cockpittet!

Den værste sejlads nogensinde

Vi endte med at blive i San Juan i en uge, og det var en god oplevelse. Jeg synes altid, det er sjovt, at man kan ligge midt i en storby for sit eget anker. Vi lå dog som sagt med krydstogtskibe lige bag os, der havde deres generatorer kørende døgnet rundt, og ved siden af en tungt trafikeret vej og en lufthavn, så efter en uge var vi også klar til at få lidt fred og ro. Vi besluttede at sætte kursen mod Bahamas, frem for at sejle direkte til Key West. For det første ville vi undgå et langt stræk, men det vil også give os mulighed for at krydse Golfstrømmen længere nordpå, hvor den er smallere.

Vi har tidligere været lidt uforstående over for amerikanskernes ærefrygt for Golfstrømmen, men efter en sejlads fra Cuba til Miami, hvor vinden ikke kom fra den vinkel, vi havde forventet, og vi i stedet fik strøm og vind imod hinanden, har vi lært vores lektie. Henrik omtaler stadig den tur stadig som den mest ubehagelige tur, han nogensinde har haft.

Venlig og vidunderlig

Nu er vi så i Bahamas, som er lige så vidunderlig, som vi har syntes alle de andre gange, vi har været her. Efter fire døgns medvindssejlads fra San Juan ankom vi forleden dag til Great Inagua, der er den sydligste ø i Bahamaøerne og en port of entry. Vi var flere både, der ankom nogenlunde samtidig, og pludselig kunne vi på kanal 16 høre Dockmaster George byde os velkomne.

Selvom vi alle lå for anker frem for i hans marina, fortalte han, hvor vi kunne parkere vores gummibåde, og da vi kom i land, tilkaldte han Customs & Immigration og hjalp os med at udfylde Bahamas nye digitale indklarerings-system Click2Clear. Det er god service!  Bahamas er det dyreste sted, vi endnu har klareret ind, men vi er heldigvis en lille båd, så vi kunne nøjes med 150 USD for et 90 dages cruising-licens samt 40 USD til Immigration.

Behøver man sejle andre steder?

Selvom det umiddelbart virker dyrt, især hvis man kun planlægger at være kort tid i øgruppen, så synes jeg stadig, det er pengene værd. Samtidig er Bahamas er et stort område, og man kan sagtens få tre måneder til at gå med at udforske de mange øer. Vi har kun givet os selv 14 dage, inden vi helst være i Key West - og det er vel vidende, at vi presser os selv og vores skrøbelige tidsplan yderligere.

Men mens jeg sidder her og skriver - ved en lille ø med en hvid sandstrand, hvor jeg tydeligt kan se bunden på fem meters dybde, og hvor vi er helt alene, så kan jeg godt få tanken, om der overhovedet er grund til at sejle andre steder?

- Signe Storr