Gå til hoved-indhold
Tur
Det kan være svært at komme rundt i en amerikansk by uden et køretøj, så vi har været på Craigslist, den amerikanske udgave af Gul & Gratis, og købt to foldecykler. Foto: Henrik Hansen
Tur
Signe og Henrik har besluttet, at Capibara bliver i Florida. Foto: Signe Storr
Tur
Gratis vand og et sted at efterlade vores gummibåd. Der er fine forhold også for gratister i Stuart. Foto: Signe Storr

Signe i Florida: Vi bliver her på trods af orkansæsonen - sejler lå for anker med 74 m/sek.

Selvom Signe og Henrik nu har mulighed for at sejle fra Florida til Chesapeake Bay og ud af orkanbæltet, har de alligevel besluttet sig for at blive i Florida. Her følger de med i opdateringerne fra National Hurricane Center - og blev nervøse, da de hørte, at den første orkan måske var på vej.

Af Signe Storr |

For 14 dage siden havde vi i en hel måned ikke haft en eneste mulighed for at sejle nordpå til Chesapeake Bay, da det blev ved med at blæse fra nord, men i de sidste 14 dage har vi haft flere mulige vejrvinduer for at sejle fra Florida og ud af orkanbæltet.

Ingen af os har dog haft særlig meget lyst til at sejle de 700 sømil til Annapolis, hverken offshore eller i Intracoastal Waterway, så vi har ladet vores dovenskab sejre og besluttet at blive i Florida, ind til vi lægger båden på land i august.

Vi nåede dog kun lige at tænke, at vi havde taget den rigtige beslutning, da vi i nyhederne kunne se, at den første orkan måske var på vej - og at man endnu ikke kunne sige, hvor den ville bevæge sig hen.

Sejler lå for anker i en orkan - med 74 m/sek.

Et par dage forinden var vi faldet i snak med en sejler på ankerpladsen. Han fortalte, at han havde ligget for anker, da Florida sidste år i september blev ramt af orkanen Ian; en kategori 4 orkan, der gik i land på vestsiden af Florida.

Fordi hans mast var for høj til at komme under broerne, havde han ikke kunnet søge længere ind i kanalerne i Florida og havde derfor måttet blive for anker i den Mexikanske Golf. Han havde lagt tre ankre ud - og så var han taget på hotel.

Da orkanen ramte, blev der målt vindstyrker op til 74 m/s, men utroligt nok lå hans båd, hvor han havde efterladt den. Siden har han dog udskiftet sin sejlbåd med en katamaran med en lavere mast, så han kan komme ind i kanalerne og binde sig fast til mangroverne, skulle det ske igen.

For anker i en orkan

Med denne historie i meget frisk hukommelse, tog vi endnu en gang snakken: Bør vi alligevel sejle nordpå? Det var selvfølgelig ikke sikkert, at Bret, som stormen var blevet navngivet, ville blive en orkan eller tage turen til Florida, men vi følte os alligevel lidt udsatte.

Samtidig kunne vi se, at National Hurricane Center havde markeret en ny potentiel orkan, der ligger lige i hælene på Bret. Vi besluttede at sove på det, og dagen efter kunne vi læse, at Bret “kun” ville blive en tropisk storm, og at den sandsynligvis ville gå i opløsning, efter at den har ramt det sydlige Caribien.

Da Florida blev ramt sidste år, var det første gang i fem år, og vi oplever heller ikke, at det er noget, folk går specielt højt op i.

De synes vist mest, at vi er lidt paranoide, hvilket vi nok også er. NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration, har for 2023 forudsagt et normalt år med 12-17 tropiske storme, hvoraf 5-9 af dem vil udvikle sig til orkaner. Lige nu håber vi bare, at ingen af dem finder vej til Florida, så vi ikke behøver at overveje mulige orkan-flugtveje.

Det er værre med tornadoerne!

Samtidig med at vi har besluttet os for at blive i Florida, har vi også besluttet os for at blive på ankerpladsen i stedet for at lægge os i en marina. Ankerpladsen ligger lidt inde i landet, og vi ligger rimelig beskyttet for vind fra stort set alle kanter.

Der ligger en del både omkring os, og mange af dem ser ud til at være efterladt der, så vi tænker, at der må være gode bundforhold. Næsten dagligt passerer et uvejr os, og nogle gange kommer det også med meget vind.

Da vi først ankom, var jeg ret nervøs for disse vejrsystemer. Især fordi jeg havde læst, at det var meget almindeligt, at der var vindstød op til 22 m/s. Det er dog ofte hurtigt overstået - og som en amerikaner sagde til mig: “Det synes jeg ikke, du skal bekymre dig om. Det er meget værre med tornadoerne!”

Har I ingen aircondition?!

Selvom vi ligger gratis for anker, har vi ret gode forhold. I nærheden af ankerpladsen er en offentlig park, som har en kaj, hvortil man kan lægge sin gummibåd, og der er endda gratis vand.

Der er en marina ved siden af parken, men marinaer i USA er væsentlig dyrere end danske marinaer. Hvis det koster 2 USD pr. fod pr. dag, er det en billig marina, og flere steder skal man nu betale for minimum 40 fod, hvilket er ret surt, når man kun er 30.

Skulle vi alligevel vælge at gå i en marina, ville det være for at få landstrøm til at køre et lille airconditionanlæg. Når jeg taler med de andre damer til min zumba-træning, så gør de store øjne, når jeg fortæller, at jeg har sejlet hele vejen fra Danmark til USA.

De gør dog endnu større øjne, når jeg fortæller, at vi ikke har nogen aircondition om bord. Det er mindst en lige så stor præstation. Forleden dag læste jeg i en lokal avis, at der dagen før havde været nogle omstændigheder i vejret, der gjorde, at det føltes som 41 grader. Det er også varmt! Men sådan må det jo være, når vi vælger både at være dovne og nærige.

Signe

content-loader
content-loader
content-loader