Varsling af oversvømmelser oprustes af regeringen, der har afsat 189,6 millioner kroner

I en pressemeddelse skriver DMI at Danmark er særligt sårbar over for pludselige oversvømmelser på grund af hyppige og ofte omfattende stormfloder, skybrud og langvarige perioder med regn.

Det problem bliver med stor sandsynlighed større, da vi på grund af klimaforandringer kan forvente flere og voldsommere tilfælde med ekstremt vejr.

For når havet står højere, og når himlen åbner for sluserne og sender stadigt kraftigere skybrud og længere perioder med regn ned over os, skal der mindre til, at vi rammes af oversvømmelser.

For at ruste Danmark mod oversvømmelser har regeringen og partierne afsat 189,6 millioner kroner til at løfte opgaven med at varsle for oversvømmelser fra 2023 til 2026. DMI, samarbejder med både danske og andre europæiske myndigheder for at løse opgaven.

- Oversvømmelser har mange årsager, og vandet flytter sig i et kompliceret samspil med talrige faktorer. At varsle for oversvømmelser er derfor en kompleks opgave. DMI er klar med viden og har allerede i dag et døgnberedskab, der varsler for farligt vejr. Vi har taget arbejdshandskerne på for sammen med andre myndigheder at ruste Danmark mod oversvømmelser, siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.

Varsling af oversvømmelser er en ny opgave for DMI, der blev udpeget som myndighed for varsling af oversvømmelser af regeringen 1. januar 2022.

Ny varslingsopgave bygger på data fra forskellige myndigheder

DMI varsler i dag 24/7 året rundt for farligt vejr som for eksempel skybrud og stormflod. Disse varsler siger dog ikke i sig selv, om der er risiko for oversvømmelser, og hvor de i givet fald forventes at ramme.

Om et område oversvømmes afhænger af samspillet mellem talrige faktorer herunder lokale forhold som landskabets og kystens beskaffenhed samt vind og vejr – hvor meget nedbør er der faldet både inden for kortere og længere perioder, og hvor højt havet står. Det gælder især, når det trækker op til stormflod.

Derfor bygger IT systemet til varslingen af oversvømmelser på data fra forskellige myndigheder og aktører, der ved noget om vandets kredsløb, herunder DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).  

At opbygge kapacitet til at varsle oversvømmelser er et omfattende arbejde, der kræver udvikling af helt nye tiltag inden første version af det fulde varslingssystem for oversvømmelser står klar i 2025.

Varsling af oversvømmelser

Frem mod 2026 opbygger DMI i samarbejde med andre myndigheder et modelbaseret varslingssystem for oversvømmelser, og en første version af den samlede løsning forventes klar i løbet af 2025. Allerede fra i dag og frem til 2025 laver DMI trinvise varslingstiltag, der i første omgang er målrettet beredskaberne.

Varslingssystemet skal hjælpe beredskab og borgere med at reagere i tide, når der er risiko for oversvømmelser ved f.eks. skybrud, stormflod, kraftig regn eller længerevarende regn.

Der er bevilliget i alt 189,6 millioner kroner (2023-2026) til at opbygge varslingssystemet, hvoraf Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) modtager 97,3 millioner kroner, mens den resterende del af bevillingen fordeles mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), Miljøstyrelsen (MST), Kystdirektoratet (KDI) og Danmarks Miljøportal (DMP).

DMI er fra 1. januar 2022 myndighed for varsling af oversvømmelser i Danmark.

Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelser kan opstå som følge af mange forskellige hændelser – f.eks. nedbør efter skybrud og perioder med langvarig regn, forhøjet vandstand i åer og søer, forhøjet grundvand, forhøjet havvandstand og opstuvning i kloakker o.l.

Nogle oversvømmelser forårsages af ’koblede hændelser’, hvor der er flere kilder til oversvømmelsen. Det kan for eksempel være, når der både er høj vandstand i en å og i havet, og dette betyder ekstra høj vandstand ved åens udløb.

Både naturlige og menneskeskabte forhold kan have betydning for oversvømmelser. Det kan f.eks. være, hvor let vandet siver ned i jordbunden (er det sand eller ler eller er overfladen ligefrem befæstet med asfalt eller beton), landskabets udformning (især omkring vandløb og ud mod kysten), tilstrømning af vand fra vandløb og hav, dybden ned til grundvandet og kloakering.