Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Klubben har gennem et århundrede været en central del af Københavns maritime historie og kulturarv og har bidraget til et sundt og livligt fritidsmiljø i Frederiksholms Kanal i hjertet af middelalderbyen. Her er klubbens bådebro foran Prinsens Palæ (Nationalmuseet)
Kort Nyt
Kraftværksvej - klubbens havn på Amager.

Københavns motorbådsklub - del af byens kulturarv - fejrer 100-års jubilæum i hjertet af København

Københavns Motorbådsklub af 1923 (KMK1923), Danmarks ældste motorbådsklub, er begejstrede for at kunne markere 100-års jubilæum den 31. maj 2023.

Af Anna Brinch |

Klubben har gennem et århundrede været en central del af Københavns maritime historie og kulturarv og har bidraget til et sundt og livligt fritidsmiljø i Frederiksholms Kanal i hjertet af middelalderbyen.

Her får man en mulighed for at opleve klubben og dens medlemmer på nærmeste hold. Arrangementet vil omfatte en inspirerende tale fra klubbens formand, indslag fra Johan Borups Højskole, samt en unik mulighed for at beundre klubbens smukke motorbåde i historiske omgivelser.

KMK1923’s 100-års jubilæum hylder ikke blot klubbens imponerende historie, men også dens betydningsfulde bidrag til Københavns sejlsports- og bådkultur, og foreningskultur generelt.

Vil fortsat være hjørnesten i københavnsk kultur

Jubilæet giver anledning til at fejre fortiden, og ikke mindst arbejdet for at sikre, at KMK1923 fortsat vil være en hjørnesten i Københavns maritime kulturarv.

- Det er med stolthed, at vi fejrer KMK’s 100-års jubilæum, og vi vil gerne takke vores medlemmer, støtter og samarbejdspartnere, der har været med til at forme klubben til det den er i dag og samtidig bidrager til klubbens rolle som en væsentlig kulturel institution i fremtiden, udtaler Bestyrelsesformand Søren Madsen i en pressemeddelse. 

Jubilæumsreceptionen finder sted onsdag den 31. maj 2023 kl. 12-13 ved Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K. 

content-loader
content-loader
content-loader