Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Arkivfoto: Troels Lykke

Efterladt båd skvulper rundt nær Bønnerup Havn - skyldte 40.000 kr. i havnepenge

 Ifølge havnefogeden i Bønnerup Havn på Djursland har båden ligget på havnen i to år, uden at ejeren har betalt for det. Og da ejeren blev bedt om at betale 40.000 kroner fik ejeren båden slæbt ud af havnen, hvor der blev smidt anker, men nu ligger det kæmpe træskib ved stranden til irritation.

Af Troels Lykke |

En efterladt båd ligger og skvulper rundt i vandet tæt på Bønnerup Strand. Langt fra havnen. 

Det undrer de lokale, der er ved at være godt trætte af at kigge på båden. 

- Det er jo trist, at der skal ligge noget og gå til, siger Jan Mehlsen. Han er en af de lokale, der meget gerne så, at båden blev fjernet hurtigst muligt, skriver TV 2 Østjylland - se indslag

- Hvordan ser det ud i næste uge eller om en måned, hvis den stadigvæk ligger der. Så er den jo nok slået i stykker af bølgerne, siger han. 

Ejer stak af fra regning

Før båden lå på stranden, lå den til på havnen i Bønnerup. 

Ifølge havnefogeden har båden ligget på havnen i to år, uden at ejeren har betalt for det.

- Han har opbygget en gæld herude på lige knap 40.000. Så derfor havde vi meddelt ham, at vi ville fjerne båden, og de udgifter der ville være ved det, ville vi også sende ham en regning på, fortæller Lars Mohr Christensen, der er driftsansvarlig på Bønnerup Havn.

Kilde. TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader