Signe er stadig på Bahamas: Motorstop på øde ø

Da vi for snart tre uger siden ankom til Bahamas, var vi begyndt at tvivle på vores plan om at nå til Californien i år. Det var langt fra umuligt, men det krævede, at vi tog et par lange stræk til søs, og det var vi ikke særlig motiverede for.

Samtidig havde vi fortsat mange ubekendte forhold i vores plan om at fragte Capibara på tværs af USA: Hvor skal vi sejle hen? Hvem kan tage os på land? Hvem kan sætte os i vandet igen? Hvor kan vi ligge i Californien? Det pressede os lidt, men det var dog ikke disse spørgsmål, der endte med at afgøre vores umiddelbare fremtid. 

Motoren vil ikke starte

Den første uge i Bahamas flyttede vi os hurtigt. Vi sejlede om natten for at få lagt nogle sømil bag os, kom frem om morgenen, gik en tur i land og sejlede videre samme eftermiddag. På Conception Island, en ubeboet ø, der i dag er en naturpark, blev vi i to dage, da vejret var regnfuldt, og vi trængte til et par gode nætters søvn.

Om morgenen, da vi ville sejle videre, stod vi tidligt op, så vi kunne nå den nordliggende ø, Cat Island, samme dag. Jeg prøvede at tænde motoren, men den ville ikke starte. Et forsøg mere… og endnu et. Ingenting. 

Ingen motor, god sejlads

Henrik forsøgte forskellige ting for at få startet motoren, men efter en halv time bekendtgjorde han, at han ikke troede den kom til at virke lige foreløbig. Han havde nogle ting, han kunne prøve, men den ubeboede naturpark uden telefon- eller dataforbindelse var måske ikke det bedste sted at lave motor.

Vi samlede derfor ankeret op og fortsatte til Cat Island for sejl - og havde en fantastisk sejltur! Nogle gange kan man godt glemme, at man også er af sted for at sejle og ikke kun for at flytte sig fra ét sted til et andet. 

Vi tager den med ro

Motoren fungerer lidt som et humørbarometer her om bord. Når den har det godt, har vi det også godt, men når den ikke vil starte, er vi i krise. Vi besluttede os derfor for at tage den med ro, og sætte vores stramme tidsplan på stand-by. Vi havde desuden kørt vores batterier ret langt ned, da vi havde forventet at sejle et par timer for motor den dag - og med en vejrudsigt for de kommende dage, der ikke lovede hverken vind eller særlig meget sol, var vi lidt bekymrede.

Heldigvis kom der mere sol end forventet, vi fik et regnskyl, så vi kunne samle vand, og vi skruede fryseren ned og tændte mindre lys om aftenen. Det tog os kun tre dage at hente de 250 Ah, som vi var kommet i underskud med, så om ikke andet var det meget tilfredsstillende. Samtidig var ankerpladsen virkelig skøn. Efter nogle dage med en del dønninger, lå vi nu på helt fladt og roligt vand, så det var et godt sted for Henrik at ligge klemt inde over motoren i et par dage.

Højtrykspumpe skiftet

Henrik har hele tiden mistænkt højtrykspumpen på den tredje cylinder for ikke at være god, men han har udsat at skifte den, da det på nettet frarådes, at amatører roder med det. Men om motoren ikke virkede af den ene eller anden grund var jo ikke så vigtigt, så han besluttede sig for at prøve.

Hjemme i Danmark havde han fået fat i nogle pumper fra en fyr, der ophugger fra gamle Volvo Penta’er, og selvom pumperne ikke er renoverede, er de dog taget fra kørende motorer. Da Henrik fik den tredje pumpe ud, var det tydeligt, at den i sammenligning med de nye var meget stram i den stift, der bliver presset frem, og ved et nærmere kig på den anden pumpe, som ved Conception Island også havde lydt som om, den havde problemer, var den lige så stram. Med to nye pumper, kunne han ligeså godt prøve skifte dem begge.

Tre dages motorarbejde

Det er meget vigtigt, at afstanden mellem pumpen og motoren er helt præcis, da det er det, der afgør, hvornår der sprøjtes diesel ind i dyserne. På både pumpen og på motoren står et tal, og de tal angiver, hvor stor afstanden skal være. (På en af pumperne var tallet skjult af maling, så det skulle først skrabes af).

Afstanden justeres med små plader, som Henrik også havde købt, men fordi de var lagt på et godt sted, hvor de ikke kunne gå i stykker, var det første problem at finde dem. Det tog det en halv dag. Derefter blev det næste problem at finde ud af, hvilken størrelse pladerne havde, da det var ikke oplyst hverken i pakken eller på hjemmesiden. Vi skrev til butikken, hvor Henrik havde købt dem, og fik oplyst nogle tal, som ikke gav 100 % mening, men ikke desto mindre gik vi ud fra de størrelser.

Det tog i alt tre dage at skifte pumperne, men det lykkedes, og motoren kunne starte! Der er nogle utætheder i dieseltilførslen, og vi er også stadig lidt i tvivl om størrelsen på afstandspladerne, men vi nærmer os en løsning - og vi fejrede det selvfølgelig med en flaske champagne, mens motoren knurrede.

Beslutningen er taget

I de dage, hvor Henrik skiftede pumperne, undlod vi helt at tale om, hvad vi skulle, hvis det lykkedes, eller hvis det ikke lykkedes. Men med et glas champagne i hånden, blev vi nødt til at tage en beslutning. Skulle vi nå til Californien i år, så skulle vi have kursen mod Texas hurtigst muligt, men det var ingen af os særligt indstillede på.

Vi havde mest af alt lyst til bare at tage den med ro. Derfor er planen nu, at vi i slutningen af maj sejler til Chesapeake Bay, hvor vi har fundet en marina i nærheden af Annapolis, som vi kan ligge i henover sommeren. Vi kan godt lide en gang imellem at slå lidt rødder, og det trænger vi til nu.

Er det den rigtige beslutning? Det er vi ærlig talt lidt i tvivl om, men lige nu har vi det godt med ikke at skulle skynde os. Og heldigvis er Bahamas det perfekte sted til, ikke at skulle skynde sig!