Flot video fra X-Yachts Star Meeting i Skovshoved, hvor X-Yachts boss vandt sin egen præmie med Team Borch
Kræn Nielsen, CEO fra X-Yachts, gastede for Team Borch, der er i verdenseliten i matchrace. Jeppe Borch og gaster fra KDY/Roskilde, der vandt Sejlsportsligaen i 2023, tog også sejr i X-Yachts Star Meeting og vandt med Kræn en uges charterferie på en X4.6 i Grækenland. Se Nicolaj Schwaner-video.
X STARS ONE med skipper Jeppe Borch, Kræn Brinck Nielsen, Thor Malthe Andersen og Gustav Wantzin tog sejren til X YACHTS STAR MEETING
Førstepladsen var en uges charterferie på en X4.6 i Grækenland, og andenpladsen en uges charterferie på en X4.0 i danske farvande.
Kræn Nielsen fra X-Yachts vandt egen præmie
Stævnevinderne blev X STARS ONE, som på forhånd var blandt favoritterne. Vi spurgte Kræn Nielsen, CEO hos X-Yachts:
”Hvordan føles det at vinde denne udgave af X-Yachts Star Meeting? Og hvordan håndterer man at vinde sin egen, så fine, præmie?”
Svaret fra Kræn Nielsen:
”Det er en fornøjelse at sejle med de tre drenge, og det har været en rigtig lærerig oplevelse at træne op til stævnet med så dygtige sejlere som dem. Besætningen har virkelig fortjent præmien, så det glæder mig at kunne sende dem til Grækenland, og jeg tror lidt tursejlads vil være rigtigt godt for dem i en travl kapsejlads kalender. Jeg håber de får en rigtig god tur og ser hvad tursejlads kan byde på. I tillæg til det valgte vi at udlodde en uges charterferie på X4.0 til Youngstersholdet på andenpladsen. Det var en ”overraskelse” til dem efter de lukkede den samlede 2. plads i sidste sejlads, og de glæder sig også helt vildt til deres tur.”
Se flere billeder fra fotograf Frederik Sivertsen/Sejlsportsligaen.