Fire adventsgaver til sejleren, der savner dagene på vandet
Adventstiden står for døren. Det er en oplagt mulighed for at hive den manglende sejlerstemning inden døre, når adventssokken skal fyldes op. Minbaad.dk viser her fire gaveidéer, der sender tankerne på langfart.
Sneen daler langsomt udenfor og sender sit tydelige signal om, at decembermåneden venter forude. En måned, der for de fleste sejleres vedkommende betyder ophold på land, alt imens de længselsfulde blikke spejder ud over havet, på jagt efter sol, sommer og sejlads.
Temperaturen kan vi næppe ændre, men med maritime gaver i adventskalenderen kan den savnede sejlerstemning snige sig ind blandt julegodter og adventskranse.
Ønsker du at bringe den maritime glæde til en sejler, du har kær, viser Minbaad.dk her fire gaveforslag, der vil skabe maritim begejstring i hjemmet:
Gaverne ses nederst i artiklen
Dørmåtte - 79,90 kr.
At kærligheden mellem en båd og hans ejer er stor, er ingen nyhed. En dørmåtte med et maritimt udtryk er derfor den oplagte gave til sejleren, der ynder at passe godt på sit fartøj.
Dørmåtten - eller den såkaldte bådemåtte, som producenten ynder at kalde produktet - kan købes hos Biltema for 79,90 kroner.
Du kan læse mere her.
----------
Drikkeglas - 60,00 kr.
Med et flot drikkeglas fra Northwind kan sejleren nyde en kølig drik i cockpittet på de varme sommerdage. Samtidig er glassene stabelbare, hvilket gør dem yderst anvendelige på båden, hvor plads som oftest er en mangelvare.
Glassene, der kan rumme 25 milliliter, kan købes hos Hjertmans til 60,00 kroner per styk.
Du kan læse mere her.
----------
Dækkeserviet - 20,00 kr.
Det er ikke kun adventsgaven, der kan få det maritime barometer til at stige til vejrs. Også borddækning på land som på vand kan med det rette udstyr sende tankerne på langfart.
Den hyggelige gave til en overskuelig pris af blot 20,00 kroner kan købes hos Palby Marines forhandlere.
Du kan læse mere her.
----------
Yachtflag - fra 325,00 kr.
Er din sejler en hyppig gæst på havn og vand, er det ikke usandsynligt, at yachtflaget over årene har måttet afgive en del del farve til solen og derfor står overfor en udskiftning.
Fra 325,00 kan du blive ejer af et af de flotte yachtflag fra Langkilde & Søn, der kan købes hos Hellers.
Du kan læse mere her.