Historien om hvorfor det kaldes en Bermuda Rig

I flere år har navnet undret? Flere opslag på Wikipedia og andre medie leksikoner beskriver det således (min formulering):

En Bermuda rig er en opbygning af en sejlbåds rigning udfra at sejlene er trekantede, ofte ”flyvende” eller hæftet fortil til en mast eller et stag. Der er oftest kun én mast men der kan være flere master – med hver sit sejl. Således er storsejlet og forsejlene og på mange moderne sejlbåde trekantede sejl .

Den mest brugbare rigtype?

Sejlskibes rigninger har udviklet sig meget over tid. Lystbådes rigninger ligeså. Du kan stadig møde sejlerkollegaer, der har været på sejlerskole for mange år siden hvor man stadig brugte en gaffelrigget skolebåd (bygget af træ) evt. også med råsejl. Og selv de prestigefyldte AMERICA CUP sejladser var indtil 1934 - 35 stadig med gaffelriget storsejl.

For mange sejlere er gaffelrigning med et firkantet sejl gammeldags – og mere besværligt at bruge end et moderne trekantet sejl. Tænk bare på hvor let man sætter et rulle sejl. Vi er forvænte med at kunne trække storsejlet hurtigt op på masten eller ud af masten - eller rulle fokken ud og ’så sejle derudaf’!

Læser man sejler litteratur om emnet, så fortæller mange jordomsejlere, at TREKANTSEJLET er effektivt og kræver mindst mandskab. Men når man hører at rigningens og sejlets historie er ’ret så omtumlet’ så vækkes nysgerrigheden – hvordan blev BERMUDA rigningen den mest fremherskende i dag?

TREKANTSEJLET

Lystsejlads i dag forbindes meget med det trekantede sejl.

.. Storsejlet er dog oftest også med en vis kappe ’der holdes udstrakt’ med sejlpinde.

.. Fokkesejlet, der i dag oftest er et rulle trekantsejl – men i mange variationer

.. Flere trekantede fokkesejl til forskellige formål fra stormfok til store genakkere

Hvorimod sejl som spiler eller ’ballonsejl’ – måske også er trekantede, men kræver mere udstyr såsom spilerstage og flere skøder for at styre sejlet.

MASTEN - eller masterne

Oprindelig brugte Bermudianske fiskere fritstående master oftest 1 eller 2 og lænede dem bagud for at få bedste manøvremulighed med trekantede sejl, hver af dem fastgjort til masten. Nogle gange med løs bom fastgjort til det agterste trekantsejl. Og ofte også med et trekantet fokkesejl fæstet til et bovspryd. Man så også fiskerbåde med 3 fritstående master.

På grund af Bermuda øernes beliggenhed (Britisk oversøisk territorie ca. 800 sm NØ for Cuba og Haiti) spredt ud i et tidligere vulkanområde med koralrev er der nogle steder lav dybde – andre steder ganske dybt – og de egnede fiskesteder er forskellige steder over året.  Så det er MEGET nødvendigt, at bådene er gode TIL AT SEJLE BIDEVIND – altså sejle op mod vinden f.eks. 30 – 35 grader. Og med hyppige skift fra side til side – kryds sejlads med stagvendinger.

Kølenes form er klassisk langkølede både. Såvidt det vides blev der ikke eksperimenteret meget med dette element!

Mastestilling og sejlform blev over tid meget optimeret til opgaven. I midten af 1800 tallet oplever forskellige sejlentusiaster og bådebyggere, at BERMUDA rigning har nogle fortrin med hensyn til bådens hastighed og manøvreevne.

Også ekstra sejlføring i form af større sejl som flyvesejl og tidlige ’gennakere’ på lange bovspryd blev der eksperimenteret med navnlig i slørsejlads efter fiskeripladser – hvor det gjaldt om at komme først til fiskestimerne og først på markedet med fangsten.

Sørøveres foretrukne sejlskibe

Det fortælles i folkemunde og på de lokale museer: At der i 1600-1700tallet var markant efterspørgsel efter sådanne hurtige skibe (sloops med 2 evt. 3 master) fra sørøvere, altså dem vi kalder KAPERBÅDE   – for at sørøve de mange erhvervsskibe ofte tungtlastede for at tømme dem for værdier.

Bådtyper, der også blev efterlignet andre steder bl.a. i Danmark, da den danske flåde var blevet erobret af England efter 1807 med bombningen af København og den efterfølgende økonomiske nedtur kaldet Statsbankerotten.

”The Spirit of Bermuda” – et godt eksempel på BERMUDA Riggens succes!

Skulle nogen ønske at få sig en hurtig Bermuda sloop – et rigget sejlskib NÆSTEN som det var i gamle dage, så er den 3 mastede sloop ”The Spirit of Bermuda” et godt eksempel på noget af det ypperste. Dette er et større sejlskib, der efterligner en tidligere udgave af skibet med samme navn, og som ligner de sloops som The Royal Navy fik lavet først i 180 årene – skibe, der tit opnår ofte hastigheder på 25 knob i frisk brise – måske 13 – 17 m/sek – ved vind ind foran for tværs. Skibet er ca. 35 m langt og 7 m bredt, vejer ca. 80 tons og stikker ca. 2,9 m i dybden.

Man kan på Youtube se en besøgsvideo for sejlsport interesserede under overskriften: Why your sailboat has a Bermuda Rig Full Tour.

ROYAL NAVY måtte selvfølgelig have sådanne hurtige både.

I midten af 1700 tallet opdager det engelske admiralitet, bl.a. ved at skulle bekæmpe sørøveri, at disse BERMUDA riggede sloops var meget hurtige sammenlignet med den engelskes flådes hurtigste skibe eller de noget langsommere store linjeskibe med mange kanoner og tungt byggede egetræs ’panser’.  Skibe som mange kender fra admiralskibet ”Victory.

Der blev bygget nye skibstyper for at disse kunne få de fordele som var knyttet til HURTIGE SLOOPS. Udstyret med kanoner var det et nyt udviklingsfelt som gik under betegnelsen Sloop -Of-War’ Eller også kaldt Kanon-Chalup. Nye engelske sloops blev udstyret med 2 master, evt. med 3 master og visse også med råsejl – og i Europa oftest kaldt en BRIG!

The Royal Navy ville med den nye skibskategori udnytte hurtigheden og manøvreevnen ved de hurtige sloops, men valgte typisk længere skibe og flere master – op til 3 master, for at skibene kunne føre et vist antal kanoner – og altså blive nye effektive Sloops-Of-War! Et eksempel på datidens hurtige Sloop-Of-War er det eksisterende sejlskib nævnt ovenfor ”The Spirit of Bermuda”, der nu om dage i Bermuda sejler med elever, voksne såvel som unge, men også gerne giver en sejltur for interesserede – og viser med hvilken lethed skibet bevæger sig for vinden – markant hurtig på kurser op mod vinden.

Slaget ved TRAFALKAR 1805 fik englænderne til at søge modernisering af flåden – og de nye skibsformer, der kunne øge flådens verdens dominans blev hilst yderst velkommen!

Bermuda kapsejladser

Allerede i 1835 har den lokale guvernør på Bermuda, søofficer og lystsejler Henry G. Hunt, omtalt de hurtige sloops på øen – og fremhæver netop at man med kun én mast og Bermuda sejlføring kan sejle hurtigere end The Royal Navys hurtigste skonnerter. Og med en lokal nybygget yacht i Bermuda Style sejlede han fra den skonnert han som guvernør og udstationeret myndighed benyttede – og vist tydeligt for alle ved flere regattaer og kapsejladser.

Dette og mange oplevelser af BERMUDA riggens fordele og ret lange historie bliver tydeligere for hele sejlverdenen, da ”Reliance” med succes forsvarer New Yorks Sailing Club atter som vinder af Americas Cup – The Old Mug kapsejladserne.

årene – skibe, der tit opnår ofte hastigheder på 25 knob i frisk brise – måske 15 – 17 m/sek – ved vind ind foran for tværs. Skibet er ca. 35 m langt og 7 m bredt, vejer ca. 80 tons og stikker ca. 2,9 m i dybden.

Man kan på Youtube se en besøgsvideo for sejlsport interesserede under overskriften: Why your sailboat has a Bermuda Rig Full Tour.

Verdens bedste til søs!

Den engelske flåde regnede sig selv i de følgende årtier for at være verdens bedste og mange officerer og velstillede borgere, der havde lystjagt-lignende fartøjer bl.a. specielle sloops eller kuttere liggende i havne på Sydkysten af England f.eks. ved Portsmouth eller ved den nystartede kystbastion i Cowes (Royal Yacht Squadron eller forkortet kaldet RYS), der blev startet i 1815, var overbeviste om at de havde verdens bedste sejlads teknologi – når det drejede sig om at færdes på havene og sejle så hurtigt som muligt.

I 1851 afholdt England en stor Verdensudstilling i London, hvor man viste al den teknologi og herlighed frem, som Det Engelske Imperium kunne byde på. Også  yachtklubben RYS i Cowes var involveret bl.a. på grund af at mange internationale gæster besøgte udstillingen og korresponderede med vigtige og kendte klubmedlemmer.

Men!

Men i 1851 viste der sig den alvorlige sandhed i form af, at en FREMMED yacht – en 2 masted skonnert med klipper stævn kommende fra det nye United States of America – med navnet AMERICA, at den kunne sejle hurtigere - og beviste dermed, at der var både og skibe, der for vinden kunne sejle fra selv de bedste engelske lystbåde, der på mange måder var en datidens afspejling af hvad The Royal Navy formåede.

De amerikanske konstruktører og den amerikanske udfordrerklub ville som en velovervejet udfordring vise hvad de nye kolonier kunne bla. af maritim teknologi.   - De var ærlige om at meget af deres inspiration til at bygge så hurtige sejlskibe var hentet fra de hurtige enmastede sloops på Bermuda – bl.a. de bagudrettede master og de lette sejl , der var lavet af bomuld af bedste kvalitet – og syet så de virkede optimalt op mod vinden. I mange år efter kapsejladsen bestilte the Royal Navy sejl hos amerikanske sejlmagere.

Og at klipperstævnen var blevet udviklet via de mange års ’konkurrerende’ fiskeskonnerter, der konkurrerede hver om at bringe ny fisk til New York’s fiskemarked hurtigst muligt.

Ved kapsejladsen om den dengang udsatte gevinst, The 100 Guinness Silver cup, sejlede AMERICA adskillige minutter før i mål end de engelske skibe. Så markant bedre at AMERICA blev solgt til nye engelske ejere umiddelbart efter kapsejladsens afslutning – både for at sejle den og for at studere dens sejl og sejlføring.

DET EGENTLIGE GENNEMBRUD for Bermuda Riggen!! New York Yacht Club !

Sidst i 1800 tallet og først i 1900 årene udviklede amerikanerne i New York Yacht Club flere sejlbåde og teknikker, der skulle kunne overføres til hurtige sejlbåde. Og det er tydeligt at Bermuda riggede sejlskibe er til inspiration for de skiftende designs. De forskellige Americas Cup forsvarende både sidst i 1800 årene og ind i 1900 er et stort eksperimentarium for bl.a. Bermuda Trekantsejl og hurtig sejlføring. Men stadig udnyttes den gaffelriggede sloop som basis. Som eksempel på et af disse hurtige skibe bliver ”Reliance” bygget 1902 – et relativt langt sejlskib med een mast – en gaffelrigget sloop, der skal forene alle de gode egenskaber, der er oplevet som øgende bådens hastighed.

Fra studierne af de agile og hurtige én mastede Bermuda Sloops bla. ved talrige regattaer på Bermuda hvor det tydelig ses at hurtige gå over stag – og sejlskifte og med kun en mast og trekantede sejl, så har man en ’WINNER!!” Også med de særlige hule høje lette cedertræsmaster ser man noget af teknikken bag.

Dette og mange oplevelser af BERMUDA riggens fordele og ret lange historie bliver tydeligere for hele sejlverdenen, da ”Reliance” med succes forsvarer New Yorks Sailing Club atter som vinder af Americas Cup – The Old Mug kapsejladserne – sejladserne om The 100 Guinness Silver Cup..

Da ”Reliance” blev erkendt som at værende en ret ekstrem båd vurderer Americas Cup komiteen og deltagerne, at der er behov for nye sejladsregler blandt de konkurrerende både.

Vi ser i 1930 de første J klassebåde som mere moderne, knapt så ekstreme sejlbåde som ”Reliance 1903” dog stadig med gaffelrigning indtil 1934 - 1935, hvor man nu tager alle erfaringerne med i designet og får et moderne BERMUDA RIG design med et stort trekantet storsejl med kappe og flere sejlpinde.  Samt flere forsejl samt flyvesejl og spilere samt den mest moderne rig- og dæksopbygning på daværende tidspunkt.

Bermuda rigning ses overalt

De meget kendte J-klasse sejlbåde, der med høje master og Bermuda rigning er til stadig inspiration for nutidens yachtdesignere er genskabt eller helt renoverede og nu er der i alt 9 registrerede både – de er ofte til inspiration for nydesignede luksus lystyachter der har træk såsom: Én høj mast og Bermuda Rig.