Gå til hoved-indhold
Udstyr
Roskilde Sejlklub holder med Søsportens Sikkerhedsråd en demonstration af og øvelse i brugen af nødblus og raketter.

Advarsel: Roskilde Sejlklub og Søsportens Sikkerhedsråd fyrer nødraketter over Roskilde Fjord mandag aften den 7. oktober

Ser du nødblus over Roskilde Fjord mandag aften den 7. oktober skal du ikke ringe efter hjælp. Det er blot en øvelse, så hvis du sender du et nødblus i området fra din båd i nød, får du måske et problem med at blive taget alvorligt.

Af Troels Lykke |

Roskilde Sejlklub afholder nemlig med Søsportens Sikkerhedsråd en demonstration af og øvelse i brugen af nødblus og raketter. Herudover demonstreres også en redningsflåde.

- I sejlklubben oplever vi, at langt de fleste sejlere har nødblus ombord på båden, men de færreste ved, hvordan man bruger dem. Derfor har klubben samlet til bunke af nødblus, der har nået den formelle levetid på fire år, forklarer formand for Roskilde Sejlklub, Normann Sloth.

Aktiviteten er en del af en hel uge hvor Roskilde Sejlklub har en hel række aktiviteter ”By Night” med det formål at opleve fjordens lyde og signaler om natten, lære hvordan der navigeres, når det er mørkt og hvad der er vigtigt i forhold til sikkerheden.

 Læs mere om “By Night” og se hele prorammet

content-loader
content-loader
content-loader