Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det danske sejlerlandshold i Europajolle sejlede fantastisk i Finland. Fotos: Michael Svensson
Kapsejlads
Martin.
Kapsejlads
Camilla.
Kapsejlads
Maja.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Anna Livbjerg vinder VM i Europajolle for 12. gang i træk, mens Andreas Svensson vinder VM for 2. gang

Danske sejlere tager podiepladserne ved VM i europajolle og Danmark genvinder Nations Cup. Læs rapport om en fantastisk uge, set med danske øjne fra Hanko, som ligger smukt som det sydligste punkt i Finland. 12 danske sejlere og deres familier samt træner var til VM med 8 nationer.

Af Troels Lykke |

Michael Svensson, Europajolle-far, har sendt rapport og fotos fra Finland:

Hanko, ligger smukt som det sydligste punkt i Finland, og er Finlands svar på Skagen. Vejret om sommeren i Finland kan være let og meget varierende, men under dette stævne viste det sig fra den smukkeste side, med høj sol og let til frisk vind og temperaturen var over 20 grader hver dag. Fantastisk flot sejler vejr.

12 danske sejlere og deres familier, samt træner, var rejst til Finland. Nogle med ambitioner om at vinde, andre med sommerfugle i maven for at deltage i et VM for første gang.

Der var hele 90 sejlere kvalificeret til at sejle VM fra ikke mindre end 8 nationer, heraf 35 damer og 55 herre, hvilket er rigtig flot for et stævne afholdt så langt nordligt.

Alle sejler mod alle

Europajollens Verdensmesterskab er ikke alders opdelt, så alle sejler mod alle, men trods aldersforskellen mellem den ældste og de yngste er der i klassen et fantastisk sammenhold både på det danske hold og på tværs af landene. Dette resulterer typisk i fodbold eller volleyball kamp arrangeret af sejlerne selv hver aften.

VM-stævnet starter altid med et open-week stævne, hvor sejlere der ikke er kvalificeret, kan forsøge at kvalificere sig. For nogle af de danske sejlere blev open-week stævnet brugt til opvarmning og til at lære de lokale forhold at kende.

Danmark genvinder Nations Cup

Mellem open-week og VM afholdes der Nations Cup som er VM i holdsejlads, her stillede 6 lande til start og danskerne stillede med et hold bestående af Anna Livbjerg og Martin Olesen, begge Kaløvig Bådlaug samt søskende pareret Camilla og Andreas Svensson fra Fredericia Sejlklub.

Spændingen i Nations Cup var intakt efter den indledende runde, hvor tre hold ligger i front.

Danskerne har sejlet meget suverænt i deres sejladser og de møder Spanien i Finalen. Finalen sejles bedst af 3, og den første sejlads vinder Danmark overbevisende. I anden sejlads kommer Danmark bagud, men de kommer igen på sidste opkryds og får slået Spanien. Sejren er en realitet efter 2 sejladser Danmark genvinder Nations cup.

Til selve VM var der tre danske sejlere, der var i en klasse for sig selv, for damerne Anna Livbjerg, som løb med de fleste førstepladser og for herrerne Frederica-sejlerne Oscar Thule og Andreas Svensson, som havde næsten alle første- og andenpladserne.

Med den stærke serie af sejladser stod det klart inden sidste dag, at Anna Livbjerg vil genvinde for damerne.

For herrerne skulle vi dog helt frem til 9 sejlads, før det stod klart at Andreas Svensson ikke kunne nås af hans bedste kammerat, men på vandet største konkurrent, Oscar Thule. Oscars flotte serie sikrede ham dog samtidig andenpladsen i stævnet inden sidste sejlads.

Men dermed var dramaet af sejladserne ikke forsvundet, for hvad med de næste placeringer, her lykkedes det Martin Olesen at beholde sin flotte tredje plads for herrerne og for damerne lykkedes det Maja Olesen at holde fast i sin sølvmedalje for damerne.

Desværre havde Camilla Svensson en skidt sidste sejlads og ryger ud af podiepladserne efter sidste sejlads og ender som nr. 5.

5 danske sejlere i top 10 hos mændene

Frederik Bløcher, Fåborg Sejlklub bliver flot samlet nr. 6 og Emil Foxby, Hellerup sejlklub bliver samlet nr.10, dermed har Danmark imponerende 5 sejlere i top 10.

Danske Maja Olesen, Kaløvig Bådlaug bliver stævnets kvindelige Rookie, en europa-jolle Rookie er den bedste sejler der ikke har sejlet VM før, uafhængig alder.

Anna Livbjerg og Andreas Svensson skriver historie

Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug, skriver historie ved at vinde VM for imponerende 12 gang i streg, mens Andreas Svensson fra Fredericia Sejllub bliver den første sejler, som vinder både JEM og VM det samme år, to år i streg, det har ingen andre sejlere gjort før i klassen.

Næste udfordringer for de danske Europa jollesejlere bliver DM og ranglistestævnet i Sønderborg, derefter UDM i Juelsminde og årets sidste rangliste stævne ved Harboe Cup i Skælskør.

Resultater 

content-loader
content-loader
content-loader