Hundested Propeller sparer 30 procent brændstof og CO2 på historiske sejlskibe

Overfiskning, fiskekvoter og overgangen til industrielt storfiskeri sendte i 90’erne på få år den karakteristiske islandske bredskrogede fiskekutter af egetræ ud i glemslen i bytte for nye, moderne fiskerbåde. En vigtig del af den islandske historie og folkesjæl var ved at forsvinde for evigt.

For familien Sigurbjarnarson fra Húsavík ramte udviklingen særligt hårdt, da egetræsfiskebådene har været en konstant del af familiens kultur og miljø, som har understøttet dem hele deres liv. Da familiens overhoved, forhenværende bådejer og skipper Sigurbjörn Sörensson, gik på pension, så familietraditionen ud til at ophøre. 

Èn historisk træbåd blev til elleve

Sønnerne Hörður Sigurbjarnarson og Árni Sigurbjarnarson ville det dog anderledes, og med opkøbet og renoveringen af egetræskutteren Knörrinn i 1994 var turistselskabet North Sailing født. I dag videreføres familievirksomheden af Hörðurs søn, Heimir Harðarson, der er aktiv i bestyrelsen.

– Vi kunne ikke lade egetræsbådene forsvinde for evigt. De er en essentiel del af vores families og den islandske identitet og historie, så vi måtte i det mindste redde én fra ophug. Om ikke andet så bare for familiens egen skyld, fortæller Heimir Harðarson i en pressemeddelelse.

North Sailing har siden 1995 udbudt hvalsafariture i det smukke hav omkring Island. Flåden omfatter i dag 11 unikke historiske træbåde fra Island, Danmark og Tyskland. 

– Gennem North Sailing kan vi bevare disse fantastiske fartøjer for fremtidige generationer, som gennem guidede ture kan opleve historien og naturen på egen krop, fortæller Heimir Harðarson. 

Nye propeller på gamle både

Samtidig med ønsket om at bevare de historiske både har det fra begyndelsen været vigtigt for brødrene, at deres virksomhed skulle have et så lavt miljøaftryk som muligt. Da bådene typisk har mellem halvtreds og hundrede år på bagen, kan det mål selv sagt være en udfordring på grund af fartøjernes gamle og forurenende motorer. 

Bedre brændstofudnyttelse og forbedret fremdrift har derfor altid været et vigtigt fokus, når bådene skal renoveres og gøres klar til brug på ny.

– Gennem renoveringerne af bådene i North Sailing har vi en unik mulighed for at afprøve og teste forskellige maskin- og brændstofløsninger af og forhåbentlig bidrage til en grønnere skibsdrift. Derfor er vi altid meget nysgerrige på løsninger, som kan forbedre vores og andre bådes miljøaftryk, forklarer Heimir Harðarson.

Senest har Heimir og hans team kastet deres opmærksomhed på fartøjernes propelsystemer for at finde den mest optimale fremdriftsløsning. Da teamet retrofittede skonnerten Hildurs gamle propel ud med en ny fra danske Hundested Propeller, var der en klar forventning om forbedringer. Alligevel kom resultatet som en overraskelse.

Mere fart og mindre brændstof

Inden propellen blev installeret, valgte professor Heimir Rúnar Unnþórsson og Satish Kumar Bonthu fra The Faculty of Industrial Engineering at kontakte Mechanical Engineering and Computer Science på Islands Universitet. Målet med henvendelsen var at måle og evaluere på, hvor stor en forbedring i præstation og brændstofforbrug, der var tale om i forhold til den oprindelige propel.

Forsøgene viste en konsistent forbedring på brændstofforbrug på 30 procent, forbedret hastighed og en reduktion i CO2-udledningen, ligeledes på 30 procent. 

– Resultatet var langt over forventning. Rúnar og Satishs studie viser tydeligt, at retrofitting af propeller ikke alene er en god økonomisk investering for bådejeren, men også er en gevinst for klimaet. Det er et budskab, som vi gennem North Sailing ønsker at udbrede, udtaler Heimir Harðarson.

Studiet vækker ligeledes glæde hos de to forskere:

– Vi foretog systematiske målinger ved forskellige hastigheder og loggede brændstofforbrug, sejlhastighed, vindhastighed og andre vejrdata. Resultaterne viser tydeligt, at skibsfarts- og fiskeindustrien drastisk kan reducere deres brændstofomkostninger og CO2-fodaftryk med allerede eksisterende teknologi. Der er kort sagt ingen undskyldning for at tøve længere, siger professor Rúnar Unnþórsson, der leder undersøgelsen.