Vanvittig singlehand jorden rundt bagbord nonstop: Seks solosejlere i 105 fods foilende trimaraner stikker nu af

Det bliver vildt og vanvittigt, rekorden jorden rundt, sat i Trophée Jules Verne i 2017, med 6 mand om bord, lyder på 40 dage og 23 timer, mens solorekorden er på 42 dage og 16 timer, sat af Francois Gabart i samme år.

Nu jagter seks solo-skippere denne rekord, som forventes at blive virkelig svær at slå. Gabart sejlede fx  850 sømil et døgn, hvilket også er en rekord.

I dag kl. 12.55 sejler holdene fra Brest. Se livestart i bunden med YouTube.

Vandballast, autopiloter og automatiske anti-kæntringssystemer

En Ultims længde kan være alt fra 24-32 m (78ft 8in-105ft) med en maksimal bredde på 23 m (75ft), selvom i praksis er alle seks er trimaraner bygget til eller tæt på reglens maksimum.

Den samlede mastehøjde er mindre end 120 % af længden af det længste skrog, altså 38,4 m (126 fod). Yderligere regler dækker minimum distance under tværbjælkerne og flydervolumen, skriver Yachting World

Vandballast, autopiloter og automatiske anti-kæntringssystemer er tilladt, men lagret energi (produceret af besætningen) eller skabelse af inertienergi og computer- eller elektromekanisk assistance til justering af  er forbudt.

I dag bruger alle seks trimaraner den samme komplekse foilkonfiguration: På hvert skrog er der et ror med en elevator, hvor løftet kan justeres via en klap på dens bagkant. Midtskibs er der et kæmpe J-foil, som kan hæves, sænkes og justeres. 

Foils og elevatorerne justeres hydraulisk i kombination for at ændre f.eks. for- og agtertrim og sejlhøjde, afhængigt af sejlpunktet og søtilstanden. Generelt er målet, at platformen skal have nul krængning/stigning. Takket være rorelevatorerne er turen meget stabil i i stigning (i modsætning til IMOCA 60'erne), foilerne 'låser' effektivt båden til vandet.

Ligesom America's Cup-katamaraner så kan Ultims producere downforce med deres daggerboard-elevator. Ifølge Gabart er dette afgørende:

- At sejle en Ultim-solo handler om at maksimere effektiviteten, så når et vindstød rammer, så suger trimaranens hovedskrog ned.

Foiler fra under 8 m/sek.

Med deres seneste væsentligt større foils kan Ultims flyve i mindre vind. Oprindeligt krævede det 15-20 knobs vind eller 26-27 knobs bådhastighed for Macif at flyve, dette er nu nede på 12-14 knobs vind og 21-23 bådhastighed for SVR-Lazartigue - bemærkelsesværdigt i betragtning af en Ultims 15-17 tons vægt.

Banque Populaire XI' Armel le Cléac'h siger.

- Vi flyver i 12-13 knobs vind eller 22-23 knobs bådhastighed. I 15-17 knobs vind foiler vi med 27-30 knob – det er det store skridt. Sammenlignet med ældre Ultims som IDEC i den sidste Route du Rhum, er det en forbedring på 8-9 knob.

Hvordan sejles den alene

Så hvordan kan skippere, helt alene, håndtere sådan en båd på monsterstørrelse, der foiler på egen hånd?

Autopilotteknologien er forbedret til ekstraordinære niveauer af nøjagtighed. Ifølge Gabart er hurtigsejlads i en lige linje, når den først er oprettet, ikke meget forskellig mellem solo og besætning.

-Op- eller modvind VMG er du en lille smule bedre, hvis du styrer og andre trimmer. Ved 65-70° TWA er det ikke anderledes.

Manøvrer er naturligvis langsommere alene. Gabart siger, at det at gå fra reb til fuld storsejl kan tage to minutter med fuld besætning, men mindst 10 minutter solo. Noget teknologi hjælper, som Harkens seneste generation af Air 900 spil og piedestalslibere med skræddersyet gearing til enkeltpersonsdrift.

- Mens foils og mange sejlstyringer er hydrauliske (SVR-Lazartigue har 23 cylindre), er udstyret i stand til at drive dobbelte hydrauliske pumper - selvom det kræver seriøs arbejdskraft. SVR-Lazartigue vil sejle med kun fem sejl, inklusive hovedsejl og J0-J3, to permanent rigget på ruller.

At sejle med så høje hastigheder har flere effekter. Med tilsyneladende vind indregnet på dækket er der konstant stormstyrke, eller i bedste fald kuling, vinde. Mennesker kan ikke operere længe i dette og så cockpit beskyttelsen er drastisk øget med nogle Ultims nu helt lukket.

Jetjager-lignende styrecockpits

På den seneste Sodebo og SVR-Lazartigue er disse rykket frem. På førstnævnte er 'broen' foran masten, USS Enterprise-stil, mens den på sidstnævnte er lige efter masten, med jetjager-lignende styrecockpits på hver side, komplet med glidende baldakiner. Slutresultatet er, at en Ultims besætning sjældent begiver sig udenfor og ser verden via CCTV.

Fokuserer på luftmodstand

Mens foils reducerer det hydrodynamiske luftmodstand, har alle teams været fokuseret på at reducere luftmodstanden. Tværbjælker har nu bagkantbeklædninger lavet af robust vinyl, mens på SVR-Lazartigue har flytning af deres 'cockpit' gjort det muligt for dem at have en AC-stil 'dæksfejer' bom, hvor dækket danner en endeplade til foden af storsejlet ( forbedring af effektiviteten).

Udfordrerne

Overraskende nok konkurrerer skippere på alle stadier af deres karriere. Den elskværdige søhund Thomas Coville bliver 55, når løbet starter. Der er næsten ingen større begivenhed, Coville ikke har gennemført, lige fra America's Cup til at vinde Volvo Ocean Race.

Efter at have sejlet ORMA 60'erne, rykkede Coville ind i rekordforsøgene på maxi-trimaraner og er nu på sin tredje, Sodebo har konstant støttet ham. Af de seks skippere er Coville den mest erfarne racing Ultims enehåndet og er prisværdig for sin rene ihærdighed - han satte endelig en solo rundt om verdensrekorden på sit femte forsøg, efter 11 års forsøg.

I den anden ende af skalaen var det en overraskelse at erfare, at SVR-Lazartigue ikke bliver sejlet af rekordholderen François Gabart.

I stedet vil 26-årige Tom Laperche tage over. En ingeniør og meget talentfuld sejler, Laperche er uddannet på den klassiske franske offshore kapsejladsbane; og har været involveret i SVR-Lazartigue siden lanceringen, og var Gabarts medskipper i de sidste to Transat Jacques Vabre.

Anthony Marchand, 38, har også for nylig påtaget sig en kampagne, der erstatter Yves le Blevec på Actual Ultim 3 (ex-Macif) i begyndelsen af 2023.

I mellemtiden er Eric Péron på Adagio, den tidligere Sodebo Ultim, i 11. time. Båden er noget af en 'Frankenstein'-kreation - genbrug af 2001 maxi-tri Geronimo med vedhæng fra 2010 America's Cup vinder USA17 - men en hurtig en.

"Jeg har forberedt mig på den slags ting i årevis nu," sagde Péron. Jeg har ikke lavet meget forberedelse på båden, men for alt andet er boksene sat kryds. Så på den korte tid, jeg har tilbage inden start, håber jeg at blive ét med maskinen. Det, der motiverer mig mest af alt, er, at det er et ekstremt løb, og derfor vil jeg tage udfordringen op. Det er klart, at jeg ikke går helt selvsikker. Men jeg vil ikke give op."

I mangel af Gabart er de to favoritter sandsynligvis Armel le Cléac'h på Maxi Banque Populaire XI og Charles Caudrelier på Maxi Edmond de Rothschild (Gitana 17). Deres er to af de bedst finansierede og ældste hold.

Banque Populaire sponsorerede første gang Joyons ORMA 60 i 1989 og har ført kampagne for syv trimaraner siden, herunder bygget to Ultims.

Katastrofalt styrt

Holdets første Ultim havde et katastrofalt 2018, før et sidste styrt efterlod det fuldstændigt ødelagt under Route du Rhum. Uafskrækket gik den franske bank i gang med at bygge en erstatning. Nu, sammen med SVR-Lazartigue, er deres to år gamle Maxi Banque Populaire XI en af de nyeste Ultims, fortæller World Sailing.

SVR-Lazartigue og Banque Populaire XI er i bund og grund VPLP-designs (Ultim-teams har deres egne in-house designere, ingeniører, aero- og hydrodynamikere, folie- og hydraulikeksperter), mens Maxi Edmond de Rothschild er fra Guillaume Verdier – Emirates Team New Zealands lange sigt flådearkitekt, der har brugt meget af sin Cup-erfaring på offshore-trimaranen.

Se mere: www.arkeaultimchallengebrest.com/en

​