Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Forladt båd i Aarhus var længe et problem, sådan er det i mange danske havne og strande i Danmark. Privatfoto

Forladte både er et problem - Foreningen af Lystbådehavne i Danmark ønsker nu ID-register for lystbåde

Dumpede både er til stor gene for lystbådehavne i hele landet, og nu kræver FLID, ifølge TV 2 et register, som findes i Sverige og Norge. Miljøminister Magnus Heunicke (S) er ikke afvisende for ny lovgivning.

Af Troels Lykke |

Forladte både er et stigende problem. Det generer borgere i de danske havne og optager plads og kan forurene.

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) vil derfor nu have et ID-register for lystbåde, ligesom man allerede har det i Sverige og Norge.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er ikke afvisende for ny lovgivning.

- Først og fremmest skal vi have samlet erfaringerne fra udlandet. Vi er i gang med at gennemgå den lovgivning, der findes, og også at mødes med forskellige foreninger for at finde ud af, om ikke kan sætte os til bordet sammen og finde en løsning her, siger han til TV 2

Ingen ID på både - mangler register

Men det er svært at finde og stille bådenes ejere til ansvar fortæller havnenes brancheforening.

- Problemet er, vi har ikke et register. Vi har ikke et ID på bådene, som man har i næsten alle lande. Derfor står vi i et kæmpe problem, at vi ikke kan finde ejeren, siger Bent Ole Jonsen, formand for FLID, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Blandt FLID’s over 300 havne oplever man fem til ti efterladte herreløse både i havnen om året, mens der på vinterpladserne er over 100 tilfælde.

Derfor har brancheforeningen et stort ønske.

- Der skal laves en lovgivning om ID på en båd. Mere svært er det ikke. Det er lige ved, at cykelregisteret kan bruges. Hvem er ejeren, hvem har købt den, hvad er gælden og hvor er ejerforholdet, har Bent Ole Jonsen  tidligere udtalt til TV 2 Østjylland.

Et problem i Hobro fx

Havnene og sejlklubberne omkring Mariager Fjord havde møde i sidste måned, og her var de forladte og faldefærdige både på dagsordenen. Hobro Sejlklub frygter, at de gamle både i eksempelvis Hobro Havn bare får lov at ligge og rådne op.

- Det er ikke noget kønt syn, men derudover er der jo en risiko for, at hvis de forfalder så meget, at de går til bunds, så har vi en forurening, fordi de indeholder typisk olie og andre ting, forklarer formand for Hobro Sejlklub Ole Madsen til TV2 Nord.

content-loader
content-loader
content-loader