Bornholms Politi har fået en ny tjekket alu-båd - egnet til Østersøen - se video af båden
Bornholms Politi opgraderer med ny, stærk alu-båd med kahyt. Den skal være med til at skabe tryghed og man kan patruljere i den hele året rundt.
Bornholms Politi har fået sin helt egen politibåd, som er særligt bygget til at kunne patruljere i Østersøen hele året rundt.
Den har blandt andet aluminiumsskrog, så den er meget robust, og et overdækket, opvarmet cockpit, så vi kan sejle ud, selv i hårdt vejr, forklarer Bornholms Politi på deres facebook-side.
Alu-båden skal bruges til løse politiets maritime opgaver, for eksempel i forbindelse med kollisioner, grundstødning, kontrol af lystsejlere og grænsekontrol fra søsiden. På den måde skal båden være med til at skabe sikkerhed og tryghed langs Bornholms kyster og havne.
Derudover giver politibåden også mulighed for, at Bornholms Politi kan tage turen til Christiansø lidt oftere - og også med kort varsel.Vi glæder os til at hilse på jer derude, skriver Bornholms Politi.