Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Forladt sejlbåd drev på grund i Aarhus - ikke plads i havnen

Hvis ikke man har en plads i Aarhus Lystbådehavn til sin båd, kan det blive alternativet at lægge båden for anker ude på vandet, fortæller redningsmand fra Nordfalcken i Aarhus til TV 2 Østjylland.

Af Troels Lykke |

Et træskib stødte på grund tirsdag.  Men ejeren var ikke til at se nogen steder. 

Det blev klart, da en bekymret strandgæst ringede fra stranden ved Den Permanente i Aarhus til det frivillige redningslaug Nordfalcken. 

Beredskabet rykkede omgående ud til stranden. Det fortæller Mads Thøger Jensen, formand for Nordfalcken.

Så begyndte spørgsmålene at melde sig. For hvor var ejeren? Hvorfor var skibet blevet forladt?

De fik ved fælles hjælp trukket skibet ud på vandet igen efter aftale med Aarhus Lystbådehavn og Joint Rescue and Coordination Center under National Maritime Operationscenter. 

Nordfalcken satte en eftersøgning i gang og spurgte efter ejeren på deres Facebookside.

Thomas Krüger Bergstrand er havnemester i Aarhus Lystbådehavn, og han fortæller, at de nu kender ejeren af træskibet. Der var ikke plads til ham i havnen.

- Der er ikke plads til ham i havnen, siger han til TV 2 Østjylland

Formand for Nordfalcken fortæller, at hvis ikke man har en plads i havnen til sin båd, kan det blive alternativet at lægge båden for anker ude på vandet.  

Kilde. TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader