Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Redningsbåden Emilie Robin er bygget i 1989 og skulle efter planen være udskiftet for fem-seks år siden. Foto: Hvide Sande Redningsstation

Hvide Sande: Skærmene gik i sort, og redningsbåden drev mod molen - læs mandskabets dramatiske beretning

En dag, vi aldrig glemmer. Sådan indleder redderne i Hvide Sande deres dagbog fra første juledag. På Vesterhavet er bølgerne fem-seks meter høje, da alarmen lyder, og mandskabet går ombord på Emile Robin. Allerede i indsejlingen går det galt.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Den 25. december 2023 - en dag, vi ikke glemmer.

Dagen startede klokken 9:00, hvor en kutter nord for Hvide Sande havde fået motorproblemer, men på grund af ret dårligt vejr var det dog for farligt og uforsvarligt at blive slæbt ind igennem indsejlingen til Hvide Sande.

Den vagthavende bad kutteren om at ankre op, og så ville de kunne hentes senere på dagen, da vinden ville falde de næste par timer. Det ville kutteren dog ikke, da de mente, det var for farligt, og at deres anker ikke ville kunne holde.

Stop på begge motorer

Senere på dagen ringer kutteren igen og oplyser, at kutteren nu ligger cirka seks sømil fra kysten med risiko for at drive på land inden for et par timer.

Sammen med JRCC bliver det aftalt at afgå med Emile Robin klokken 14.15. Klokken 13.50 står besætningen nede på stationen, og man bliver enige om at sejle afsted med det samme. Normalt afgår vi kun med fire mand, men på grund af det dårlige vejr består besætningen i dag af seks.

Vejret er stadigvæk “træls” med fem-seks meter bølger, og alle mand er indstillet på en længere og gyngende tur, dog ikke noget man ikke har prøvet mange gange før.

På vej ud igennem indsejlingen er der gang i bølgerne, og knapt uden for molerne rammer Emile Robin en række store bølger lige i træk. Én er lidt større end de andre og giver et godt ryk i hele skibet, hvorefter alt fremdrift forsvinder, og alle skærme går i sort.

Begge motorer er gået ud, hvilket ikke burde kunne ske, da de bør køre i totalt separate systemer som backup til hinanden. Emile Robin driver nu for vind og vejr, og den umiddelbare risiko er at drive imod molerne og få banket hul på skibet.

Mandskab må klamre sig fast

JRCC får sendt vores kolleger fra Thyborøn Redningsstation afsted til fiskekutteren, og fokuserer herefter på Emile Robin. Der bliver hurtigt arbejdet på fejlfinding i maskinrummet.

For at forhindre at skibet skal drive på stranden eller molerne besluttes det, at man vil kaste anker - dette skal gøres manuelt fra fordækket, da ankerets hydraulik er drevet af den ene hovedmotor.

Tre mand går ud på fordækket og får manuelt smidt ankeret. Imens de arbejder, kommer der nogle ret store bølger samt en af de helt store, som brækker tungt hen over skibet. Tre mand klamrer sig fast og bliver skyllet godt rundt.

Heldigvis er alle stadig på skibet efter bølgen har passeret og beslutter herefter, at det er for farligt at være på dæk og går derfor indenfor. Ankeret sænker afdriften en del, men Emile Robin driver stadig på grund af kraftig strøm og store bølger.

En hård tur mod dækket

JRCC har i mellemtiden sendt en helikopter afsted til en eventuel evakuering, hvis situationen skal tilspidse sig, men skipper foreslår, at man kan få kollegaen Claus fløjet ud på skibet og se, om han kan få gang i Emile Robin. Claus er redningsmand og også elektriker og er ham, der laver el ombord på Emile Robin, så han kender skibet som sin egen bukselomme.

Claus får opkaldet, smider hvad han har i hænderne, skynder sig at pakke noget værktøj og hopper i dragten. Imellemtiden har besætningen fået gang i den ene hovedemotor, og ved hjælp af denne og ankeret kan de holde skibet nogenlunde stille, hvilket gør hoist-opgaven lidt lettere

En hoist-operation i hårdt vejr, med et skib i brændingen, er ikke optimal, og han (Claus, red.) får sig også en lidt hård tur, men ender dog sikkert på dækket af Emile Robin.

Problematisk at bjærge anker

Straks begynder fejlfindingen. Efter kort tid bliver det konkluderet, at man ikke kan fikse fejlen på stedet, så man skal forsøge at få gang i nødstyringen. Efter noget tid får man liv i den sidste motor og kan nu forsøge at få koblet nødstyringen ind.

Nødstyringen er en fuldstændig mekanisk måde at føre skibet på, men langt fra optimal til præcis manøvrering og gør det efterfølgende arbejde med at få bjærget ankeret midt i brændingen problematisk.

Der kan her være en reel chance for at få ankerkæde i skruen, men under kyndig hånd får man anker ombord og kan begynde at stævne tilbage mod havn efterfulgt af FOB SWATH 2 (arbejdsskib. red.), som tidligt tilbød sin assistance.

Tilbage indenfor molerne venter den lille redningsbåd FRB15 for at hjælpe Emile Robin tilbage på sin faste plads. Redningshelikopteren flyver først fra Hvide Sande, da Emile Robin er sikkert i havn.

Stærkest sammen

I en situation som denne bliver mange ting sat i gang. De redningsmænd, der har fri, smider, hvad de har, mobiliserer et ekstra hold og tager SAR-bilen ned på stranden for at være standby, hvis nogen skal blive skyllet i havet. De henter også ham, der bliver fløjet ind, da Claus bliver sat af samt sejler FRB15 ud for at møde Emile Robin.

Vi er taknemmelige over, at havnevagten på Hvide Sande Havn og FOB SWATH 2 og besætningen ikke tøver et sekund med at komme til undsætning, men nærmest tager det som en selvfølge. At JRCC og det yderst kompetente helikopter-crew hjælper så meget uden, at vi direkte har bedt om opbakning.

Sammen er vi stærkest.

Mandskabet på Hvide Sande Redningsstation

content-loader
content-loader
content-loader