Fem gode grunde: Derfor skal du skifte til de dyrere lithium-batterier
Fordelene står i kø, når snakken falder på de nye og mere moderne lithium-batterier. Det mener forhandler og grossist Anders Jessen, der desuden giver gode råd til valg og installation.
En bedre levetid og en højere effekt. Selvom prisskiltet er højere, er argumenterne for at skifte de klassiske bly-batterier ud med de nye og dyrere batterier med lithium mange.
Det forklarer forhandler Anders Jessen fra Hjertmans, der her giver sejleren fem gode grunde til at bære lithium-batterierne ombord:
1: Mindre og lettere
- Kiloerne er færre i de nye lithium-batterier fremfor i de klassiske blybatterier med samme kapacitet. Samtidig tager lithium-batterierne mindre plads end de traditionelle batterier, da lithiumbatterier har en højere energitæthed end bly, både hvad angår vægt og volumen.
- Da lithium-batterierne ikke indeholder væske, er der desuden ikke risiko for lækage, og batterierne kan derfor monteres fleksibelt.
2: Hurtigere opladning
- Da lithium-batterierne oplades mere effektivt, oplades de hurtigere end bly-batterierne. Dermed sparer du flere timer ved hver opladning.
3: Længere levetid
- Et batteris levetid måles i forhold til, hvor mange cyklusser det kan klare, før det er opbrugt. Lithium-batterier kan håndtere betydeligt flere cyklusser end blybatterier.
- Med passende pleje og vedligehold kan et lithium-batteri leve op til ti år længere end et traditionelt batteri.
4: Højere kapacitet
- Ved dyb afladning er lithium-batteriet mindre følsomt end batteriet med bly. Den nominelle kapacitet af et lithiumbatteri kan praktisk talt udnyttes til 80-90 procent - og dét uden at forringe batteriets levetid.
- Det tilsvarende tal for bly er omkring 50 procent. Dette gør lithiumbatterier ideelle som forbrugsbatterier i miljøer, der indeholder mange elektriskdrevne perifere enheder såsom elektronik, belysning, køleskabe og lignende.
5: Nemmere at vedligeholde
- Et lithiumbatteri har en lav selvafladning sammenlignet med traditionelle batterier. Den kan lagre strøm i længere tid uden at miste opladning og behøver derfor normalt ikke at blive vedligeholdelsesopladet under vinteropbevaring, dog afhængigt af omgivelsestemperaturen.
- Et lithium-ion-batteri behøver desuden ikke at være fuldt opladet. Levetiden forbedres endda, hvis den er delvist belastet i form af fuldt opladet. Dette er en stor fordel ved et lithium-ion-batteri sammenlignet med et blysyrebatteri.
Den nøjagtige opladningsspænding
Skal en god batterifunktion og en lang levetid sikrs, er nøjagtigheden af opladningsspændingen netop vigtig. En spænding, der reguleres ved hjælp af et såkaldt BMS (Battery Management System).
- De fleste af vores batterier har indbygget BMS, men for de modeller, der mangler den funktion, anbefaler vi, at du køber BMS eller batterimonitor separat, påpeger Anders Jessen, som desuden opfordrer sejlerne til at overveje, hvorvidt batteriet skal anvendes i kølige temperaturer:
- Det skal huskes, at lithiumbatterier er følsomme over for kulde. Læs producentens anbefalinger til opladning og opbevaring. Hvis du ved, at du vil bruge batteriet i ekstrem kulde, skal du vælge en model med integreret opvarmning.
Opladning ved temperaturer under nul grader bør altid undgås, medmindre producenten angiver andet, understreger forahandleren.
Planlæg installationen
Når du har kørt kortet gennem terminalen og har pakket de nye lithium-batterier i bilen, venter en ny proces: Installationen.
En proces, der må planlægges omhyggeligt, da selv omgivende systemer i flere tilfælde skal gennemgås for at undgå beskadigelse af det nye batteri:
- Det er vigtigt at ladere og - hvis batteriet har forbindelse til generatoren på båden - at denne lader en smart lader, der er egnet til forbindelsen mellem batteriet og generatoren, rådgiver Anders Jessen.
Nu serie med lithium-batterier
Hos Hjertmans har man netop lanceret en ny serie af lithium-batterier fra ProSupply, som kan ses herunder:
ProSupply 12v - 100 ah: 3.055,00 kr.
ProSuppy 12v - 150 ah: 5.165,00 kr.
ProSuppy 12v- 200 ah: 6.525,00 kr.