Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tæt ved topmærket i Eliteserien søndag i Middelfart. Forrest Hovgaard, Hald og Larsen, som måtte se en mulig samlet sejr forsvinde sammen med vinden i den sidste sejlads søndag. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Taktiker Henrik Larsen, DEN 569 fra Vejle, havde gerne solgt stævnet for 3. pladsen i Middelfart. Besætningen ender som nr. 3 og må betegnes som mulige podiekandidater til stævnet på hjemmebanen Vejle Fjord den 21. og 22. september.

Målrettet arbejde giver pote for Bertelsens VM-sølvvinder-hold i H-båd - sejr i Middelfart før finale i Brejning

Anders Bertelsen, Schultz, Jepsen og Kofoged har lagt sig solidt i spidsen af H-bådens Eliteserie. Det kommer ovenpå sølvmedaljerne og en plads som bedste danske båd til VM i august, hvor en suveræn italiener satte både Bertelsen og Høj Jensen på plads. Snart sejler klassen finale i Brejning.

Af Troels Lykke |

Anders Bertelsen, Schultz, Jepsen og Kofoged viser med deres sejr i weekendens stævne i Eliteserien i Middelfart Sejlklub, at hårdt arbejde betaler sig, da 16 H-både mødte op.

Besætningen bruger mange timer på vandet, de deltager i den faste ugentlige aftenkapsejlads på Århus Bugten og har deltaget i hvert af de første tre stævner i årets Eliteserie.

Sejrsvante Høj Jensen, Dahl Hansen og Andresen har domineret klassen i en årrække med et hav af VM og DM-titler, men i år har resultaterne været mere svingende, dog sejlede de et DM-guld hjem igen og tog VM-bronze i år, lyder det i en pressemeddelelse fra H-bådsklassen.

Vanskelige forhold i Middelfart 

”Det var svære forhold i Middelfart”, fortæller skipper Anders Bertelsen.

“Vi havde 3-6 m/s lørdag og lidt mindre søndag. Vi kommer lige fra et VM (i Finland, red.), hvor vi havde noget mere vind, så vi skulle lige ind i rytmen igen. Det tog et par sejladser før vi helt fandt farten”.

Afgørelsen på stævnet i Middelfart skulle vise sig at blive enddog særdeles tæt. Hovgaard, Hald og Larsen, Sejlklubben Neptun Vejle var snublende nær ved at tage sejren.

De lå til at vinde sidste sejlads søndag men vinden døde så meget at banelederen besluttede sig for at opgive sejladsen umiddelbart før DEN 569 krydsede mållinien.

“Vi lå til bronze efter sejladserne lørdag”, forklarer taktiker Henrik Larsen. “Og kunne have hentet sejren, hvis den sidste sejlads ikke var blevet skudt af. Det er bittert, men vi havde gerne solgt vores placering for bronzen inden stævnet”

3. pladsen i Middelfart gik til Andersen, Andersen og Jørgensen, Holbæk Sejlklub.

“Vi havde god fart i båden” siger skipper Frederik Andersen.

“Desværre havde vi nogen dårlige starter, så vi måtte kæmpe os op igennem feltet. Forholdene under det her stævne har været, som vi kan lide det og hvor vi ved, vi kan finde farten, Så alt i alt er vi godt tilfredse med vores 3. plads og vi viser også, at vi kan lege med, der hvor vi er nu”

Finalen i Brejning nært forestående

Der er finale i Eliteserien på Vejle Fjord i Brejning den 21. og 22. september altså om små 14 dage. Det ligger i kortene at kampen om sejren i det stævne kommer til at stå imellem Århusbesætningen Bertelsen, Schultz, Jepsen og Kofoged og Høj Jensen, Dahl Hansen og Andresen, Herslev Strand Sejlklub.

Men også Korsgaard, Korsgaard og Jansen, KDY; Sennels, Hannibal og Damborg, Århus Sejlklub og så naturligivs lokale Hovgaard, Hald og Larsen, har i årets løb vist, at de har det der skal til for at blande sig i opgøret om det øverste trin på podiet.

Eliteserie stævnet i Middelfart blev i år sejlet samme weekend som Vejlbylund Brandsø Rundt. Du kan se interviews her: www.vejlbylundbrandsorundt.dk

Resultatliste fra Middelfart - 16 H-både
 

content-loader
content-loader
content-loader