Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bogen ’Sejlads i øjenhøjde – en bog om Jørgen Ring’ dokumenterer Jørgen Rings livsværk via interviews med Jørgen selv samt 28 kilder.

’Sejlads i øjenhøjde – en bog om Jørgen Ring’ om trænerlegenden fra Øresund er udkommet - reception i Taarbæk

Bogen ’Sejlads i øjenhøjde – en bog om Jørgen Ring’ dokumenterer Jørgen Rings livsværk via interviews med Jørgen selv samt 28 kilder, som har krydset hans vej gennem de sidste 78 år - Familie, venner, kolleger og juniorer i alderen 9-83 år.

Af Troels Lykke |

Jørgen Ring er en levende legende i dansk sejlsport og ungdomstræning. Han har gennem mere end 60 år opfostret nogle af Danmarks dygtigste kapsejlere og tursejlere.

Nu er der skrevet en bog om Jørgen, hans historie og hans tilgang til træningen og udviklingen af unge mennesker.

Bogen ’Sejlads i øjenhøjde – en bog om Jørgen Ring’ dokumenterer Jørgen Rings livsværk via interviews med Jørgen selv samt 28 kilder, som har krydset hans vej gennem de sidste 78 år - Familie, venner, kolleger og juniorer i alderen 9-83 år, det fortæller Jakob Thomasen, formand for Foreningen Jørgen Rings Biografi til minbaad.dk.

Forfatteren er Cathrine Errboe og resultatet er et underholdende, lærerigt og rigt illustreret værk om en ener idansk sejlsport og ungdomsliv.

Bogen udkommer den 16. august 2024, og samme dag afholdes bogreception i Taarbæk Sejlklub kl 16-20, hvor bogen kan erhverves. Alle interesserede er velkommen.

Et ikke-kommercielt projekt

Bogen kan også erhverves ved at melde sig ind i Foreningen Jørgen Rings Biografi ved indbetaling af kr. 350 på MobilePay 274044 eller overførsel til konto 9570 13663645.

Anfør email-adresse i kommentarfeltet. Tilblivelsen af bogen er et ikke-kommercielt projekt, og den derfor kun købes via Foreningen Jørgen Rings Biografi. Hvis du vil vide mere, skriv til jr.biografi@gmail.com.

content-loader
content-loader
content-loader