Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Med tanke på det stigende antal større motorbåde med benzin påhængsmotorer, er det et problem det kan være svært at få tanket op i Roskilde Fjord, siger René Bruun. Foto: Troels Lykke

Motorbåds-sejler: Flere og flere sejler med benzinmotorer, så tre benzinstandere i Roskilde Fjord er alt for få

René Bruuns holder til i Lyndby Havn i bunden af Roskilde Fjord ved Lejre Vig. Her har han en Nimbus W9 med en benzindrevet Mercury Verado 300 hk motor. - Jeg og andre har problemer med af finde brændstof til benzinmotoren, skriver han i et læserbrev.

Af Troels Lykke |

René Bruun fra Lyndby Havn skriver til Motorbaadsnyt.dk i et læserbrev om det stigende problem med manglen på brændstofstandere, som han oplever det i farvandet omkring Roskilde:

Som motorbådsejer i Roskilde Fjord oplever jeg og andre problemer med af finde brændstof til benzinmotoren. Flere og flere motorbådsproducenter har skiftet indenbords dieselmotorerne ud med benzindrevne påhængsmotorer.

Det er der mange fordele ved, men det kan være en udfordring af finde havne med benzinstandere.

Jeg har min båd, en ny Nimbus W9 med en Mercury Verado 300 gk, liggende i Lyndby Havn i bunden af Roskilde Fjord i Lejre Vig. Der findes tilsammen tre havne i Roskilde Fjord og Isefjorden med benzinstandere, det er Jyllinge, Lynæs og Holbæk. 

Benzintank var tom i Jyllinge

Forleden sejlede vi fra Lyndby til Jyllinge for at tanke op, det er omkring otte sømil, men da vi kom frem, var tanken tom! Heldigvis havde vi brændstof til at kravle hjem igen, det vil sige ingen benzin overhovedet i Roskilde Fjord.

Med tanke på alle de nye store motorbåde med benzin-påhængsmotorer er det et problem. Vi mødte i øvrigt to andre, som var forbi Jyllinge for at tanke op, som ligeledes måtte tøffe hjem igen.

Sidste år havde vi samme oplevelse i Lynæs, hvor tanken var tom. Tankkapaciteten i Jylling er på bare 6.000 liter - ikke meget, når de skal dække hele Roskilde fjord, det vil sige Frederikssund, Roskilde, Jyllinge samt alle småhavnene.

Med tanke på det stigende antal større motorbåde med benzin-påhængsmotorer, er det et problem, at det kan være svært at få tanket op.

Ufatteligt, at en stor havn som Roskilde ikke har benzinstander. Jeg tror ellers, det er en god forretning - vi betalte 15,10 kroner per liter benzin i Jyllinge.

De bedste hilsner
René Bruun

content-loader
content-loader
content-loader