Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vejrforholdende i 2023 viste det ville have givet bedre kapsejlads, hvis vi var sejlet bagbord om Samsø søndag, det vil sige samme rute som fra Aarhus til Ballen lørdag, blot modsat. Foto: Peter Brøgger

Afi 2Star Race fra Aarhus går til Samsø lørdag og hjem søndag, men vindretning afgør om øen rundes

Afi 2Star Race er ikke længere begrænset til at være en kapsejlads rundt om Samsø, men kan også sejles samme rute retur søndag, som ned lørdag - blot modsat, hvis banelederen skønner det er en fordel for kapsejladsen. Starten, med festmiddag på Samsø, går 15. juni 2024.

Af Troels Lykke |

I 2023 satte AFI 2Star Race deltagerrekord med 127 tilmeldte både, men vinden svigtede og ved både lørdagens og søndagens kapsejlads blev få både taget i mål.

- Mon ikke vi i år kan forvente omkring de 120 tilmeldte både i år, lyder det fra de to stævneledere Kenneth Meier-Andersen og Theis Skalmstang fra Aarhus Sejlklub.

Udover den evige kamp om vandrepokalerne Damernes Pokal og Kaløpokalen, Hygge ved Aarhus Klubhus fredag aften, moleøl i Ballen havn og festmiddag på restaurant Dokken lørdag, byder AFI 2Star Race også på et par nyheder.

Måske rundes Samsø ikke - det afgører baneleder

Baneleder bliver Jørgen Tulstrup, som er en gammel kending af Aarhus Sejlklub og meget afholdt samarbejdspartner ved utallige kapsejladser, kan vælge at Samsø ikke rundes.

- Afi 2Star Race er ikke længere begrænset til at være en kapsejlads rundt om Samsø, men kan også sejles samme rute retur søndag, som ned lørdag - blot modsat, hvis banelederen skønner det er en fordel for kapsejladsen. Vejrforholdende i 2023 viste det ville have givet bedre kapsejlads, hvis vi var sejlet bagbord om Samsø søndag, det vil sige samme rute som fra Aarhus til Ballen lørdag, blot modsat, forklarer  Kenneth Meier-Andersen og Theis Skalmstang.

    Programmet i AFI 2Star Race 2024

    Søndag 25. februar kl 12:00 

    • Tilmelding åbner

    Fredag 14. juni, Aarhus Sejlklub:

    • Kl 16:00 Bureauet åbner
    • Der fyres op under grillen og anrettes en lækker salatbar

    Lørdag 15. juni:

    • Aarhus Sejlklub:
      • Kl 07:00:
        • Bureauet åbner
        • Morgenmadsbuffet og madpakkesmøring
      • 07:30: Skippermøde
      • Kapsejlads start
    • Ballen, Samsø:
      • Afslutning på første kapsejlads
      • Helly Hansen byder velkommen og er vært ved en moleøl
      • Lodtrækning af gaver fra Helly Hansen og Ullman Sails
      • Samsø Grønt har 2 poser nye Samsøkartofler klar til hver båd.
      • Festmiddag i restaurant Dokken

    Søndag 17. juni:

    • Ballen, Samsø: Kapsejlads start
    • Aarhus Sejlklub:
      • Afslutning på anden kapsejlads
      • Moleøl og grillpølser
      • Resultat og uddeling af præmier

    På tilmeldingssiden vil de tilmeldte både blive vist, men kun hvis deltageren selv accepterer dette. Det kan derfor være, at listen ikke er komplet.

    Deltagergebyret inkluderer følgende for bådens 2 deltagere:

    • 2 stk Helle Hansen langærmet Tech shirts
    • Morgenmad med madpakkesmøring lørdag morgen i Aarhus Sejlklub
    • Havnepenge i Ballen
    • Fri benyttelse af bad, toiletter, vand og strøm i Ballen havn
    • 1 stk. moleøl lørdag eftermiddag i Ballen havn
    • Festmiddag på restaurant Dokken/Sejlerstuen i Ballen lørdag aften f(eksklusiv drikkevarer)
    • 1 stk. moleøl samt grillpølse søndag eftermiddag i Aarhus Sejlklub ved aflevering af deltagernummer

    Tilmelding: Link

    Indbydelse: Link

    Stævnets hjemmeside: www.aarhus2star.dk

    Opdateringer vil blive postet jævnligt på stævnets Facebook profil: AFI2star Race

    content-loader
    content-loader
    content-loader