Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
VM i Zoom 8 i 2024, fra venstre: Selvom de ikke smiler er de glade. Sølv til Kåre Thybo Kavin fra Kaløvig Bådelaug, guld gik til Alfred Heinemeier Madsen fra Birkerød Sejlklub, og bronze til Toke Scheur Jansen fra Yachtklubben Furesøen. Privatfoto
Kapsejlads
Sådan så det ud i 2023, da Alfred Heinemeyer sejlede EM-guld hjem, nu kan han også skrive verdensmester på sit visitkort. Foto: Carl Heinemeier

Dansk triumf ved VM i Zoom 8 i Warnemünde: Guld til Alfred, sølv Kåre og bronze til Toke

Den 15-årige europamester i Zoom8, talentet Alfred Heinemeier Madsen fra Birkerød Sejlklub, strøg også til tops ved VM i Zoom8, det skete under Warnemünde Woche. Benedicte Teglhøj fra Thurø Sejlklub tog 4. plads i pigefeltet.

Af Troels Lykke |

Danskerne er skrappe til Zoom8, det viste de ved VM i klassen i Zoom8, hvor der i herrefeltet var 34 joller med.

Guldet gik til Alfred Heinemeier Madsen fra Birkerød Sejlklub, sølv til Kåre Thybo Kavin fra Kaløvig Bådelaug og bronze til Toke Scheur Jansen fra Yachtklubben Furesøen.

Træner Bo Jarvig, der var med til VM, forklarer om de danske drenge.

- Vi har for tiden en top i Zoom8 klassen hvor både drengene og pigerne vokser med opgaven, deres måde at tænke sejlsport bliver mere og mere nuanceret og de op i det med liv og sjæl. Afstanden mellem de fire bedste danske drenge er meget lille og det det er i de små detaljer som på dagen gøre forskellen. Timer på vandet og detaljeorienteret stil, skaber de små forskelle. Kampen om guldet blev tæt og der blev til tider sejlet mach race mellem de to første Alred og Kåre, hvilket lige skubbede en dansk bronze ind i rækken. Drengene lå utroligt tæt og der var never og spænding på.

Thurø-pige på 4. plads

Benedicte Teglhøj fra Thurø Sejlklub tog 4. plads i pigefeltet på 23 joller, mens Mathilde Nørgaard Nielsen  fra Kaløvig Bådelaug tog en 7. plads.

Stævnet var med en del let vind, lyder det fra træner Bo Jarvig fra Kaløvig Bådelaug:

- Stævnet har været plaget af vindstille og overhængende risiko for voldsomt torden vejr og derfor er der kun blevet sejlet 3 sejladser på stævnets anden dag. Der blev kun sejlet seks sejladser ud af ti planlagte.

Tålmodighed var en dyd

Og sejlernes tålmodighed var nødvendigt i Nordtyskland.

- Tålmodighed er en dyd når der sejles stævne under så svære betingelser, men heldigvis har det danske team være fantastiske til at bruge tiden fornuftigt, med hygge ture rundt i smukke Warnemünde, hvor både forældre og sejlere har nydt hinandens selskab. Warnemünde er på ingen måde det værste sted at fordrive tiden, siger Bo Jarvig til minbaad.dk.

Resultatliste VM i Zoom 8 for drenge

content-loader
content-loader
content-loader