Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Maria Morales er klar i Klitmøller. Foto: PWA/John Carter
Kapsejlads
Liam Dunkerbeck er klar. Foto: PWA/John Carter

60 af verdens bedste junior windsurfere klar til wawe og slalom i Cold Hawaii Thy

I Surfklubben NASA er man super glade for at byde 60 af verdens bedste junior windsurfere velkommen til Cold Hawaii Thy. De kommer fra hele verden for i næste uge at deltage i PWA/IWT Windsurf World Cuppen, hvor der bliver konkurreret i Wave og Slalom.

Af Troels Lykke |

Der er lagt op til top action og god underholdning direkte på standen i Klitmøller eller Hanstholm i dagene fra den 16. til 25. september.

Der bliver sejlet de dage med bedst vind og bølger. Stævnet giver vigtige point til den samlede world tour for hele året i ungdomsklasserne U13, U15, U18 og U21, fortæller Mads Bjørnå, der er med i ledelsen af stævnet.

Han fortæller videre.

Vi er godt repræsenteret. I U21 Wave har vi Tobias Bjørnaa, og som dobbelt verdensmester forventer vi en stærk opvisning. Han kan med en god placering på hjemmebanen rykke helt til tops i U21, trods sine kun 18 år.

U15 Wave ser også godt ud. Her har Bjørn Olesen en 3. plads med fra sommerens Gran Canarian stævne, hvilket giver gode chancer for sejr på hjemmebane.

I racedisciplinen slalom er det fart og teknik, der gælder, når man skal runde banen som første mand og overkomme en til tider hård Cold Hawaii-brænding. Planen er også at køre slalom fra stranden i Klitmøller eller Hanstholm, og der skal nok blive fart og aktion.

Det danske hold

Danmark er godt repræsenteret med et stærkt hold bestående af Elias Walldén Jespersen, Kasper Nielsen, Gustav Permin, Christopher Thannel-Frederiksen, Magne Løbner Hass og Victor Jakobsen. Forhåbentlig ser vi dem fremadrettet på PWA Youth Slalom Touren.

Stævnet bliver angeret af den lokal surfklub NASA i klitmøller i sammerbajde med Dansk Brætsejler Organisation, PWA World Windsurfing Tour samt flere andre.

Kæmpe tak til dem der allerede hjælper og selvfølgelig til vores sponsorer, som vi slet ikke kunne gøre det her uden: Cafe Hawgus, Emilienborg, Cold Hawaii Games, AutoQ, DIF, DGI, Good Food To Go og Thisted Bryghus.

Sådan foregår disciplinerne

Wave windsurfing er en disciplin inden for windsurfing, hvor man surfer på bølger ved hjælp af sejl og et specielt designet surfbræt. Det kræver både teknisk kunnen og fysisk styrke, da man skal kunne håndtere både vinden og bølgerne samtidig.

Slalom windsurfing er en højhastigheds kapsejlads på vandet, hvor windsurfere navigerer gennem en forudbestemt bane markeret med bøjer så hurtigt som muligt1. Det kræver, at windsurferen optimerer hastighed, kontrol og taktiske strategier mod andre konkurrenter1.

PWA World Windsurfing Tour / International Windsurfing Tour er en professionel windsurfing-serie organiseret af Professional Windsurfers Association / International Windsurfing Tour. Denne tour er den mest succesfulde professionelle windsurfing-circuit i sportens historie.

Touren omfatter flere discipliner, herunder slalom, freestyle, wave, og foil windsurfing. Den afholder konkurrencer på nogle af verdens bedste windsurfing-steder og krones mandlige og kvindelige mestre i hver disciplin.

Følg med her:

Instagram.com/coldhawaiiwindsurfworldcup

facebook.com/DBOsurf

Pwaworldtour.com

 

content-loader
content-loader
content-loader