Finalen i dansk e-sejlsports vinterserie afvikles blandt de hotteste maritime nyheder på Boat Show
De virtuelle sejlere kæmper live, når vinterfinalen løber af stablen på Danmarks største bådmesse i Fredericia i februar næste år. Under hele messen vil de besøgende få mulighed for at afprøve deres talenter på den virtuelle kapsejladsbane.
Den danske eSeries Winter Season er klar til at indtage det digitale maritime univers, når den virtuelle finale spilles live til Boat Show 2025 i Fredericia.
Det ultimative showdown i dansk e-sejlads vil foregå ved siden af glinsende både, nautiske vidundere og et sydende publikum, hvor verdensklasse gamere vil kæmpe om at hæve pokalen i en eksplosiv kamp om ære og titlen som Winter Season Champion.
En enestående mulighed
Med den stigende interesse for e-sejlsport i Danmark bliver Boat Show 2025 den perfekte ramme for at forene to verdener - den virtuelle og den fysiske.
- Det er en enestående mulighed for både entusiaster af gaming og sejlsport at opleve det bedste fra begge verdener på én gang, forklarer Messe C, der er ansvarlig for afvikling af bådmessen, i en pressemeddelse.
Netop Danish eSeries er da også den førende turnering inden for dansk e-sejlsport, der fejrer talent og konkurrenceånd inden for gaming-verdenen.
E-sport til alle
Med en passion for at fremme e-sejlsport i Danmark tilstræber Danish eSeries at imødekomme nye måder at engagere og inspirere spillere og tilskuere på.
Det sker i samarbejde med Play eSailing, der er en dansk udviklet sejlsportsplatform, hvortil man på sin mobil eller tablet kan konkurrerer i sejlsport imod hinanden eller andre worldwide.
I tilknytning til finalerne vil der under hele Boat Show 2025 være e-sejlsports-aktiviteter for alle.
Om Winter Season Finals
Hvad: Danish eSeries Winter Season Finals
Hvor: Boat Show Denmark 2025, Fredericia
Hvornår: 21. februar – 23. februar & 27. februar – 2. marts 2025
Hvem: De bedste eSailing-udøvere kæmper om titlen som Winter Season Champion