Boat Show Denmark fejrer 30-års jubilæum med en ny visuel identitet inspireret af den klassiske sejlermode
I 2025 er det 30. gang, at sejlerglade besøgende fra ind- og udland går ombord på Boat Show i Fredericia. Det markeres blandt andet med en ny hjemmeside og logo med klassiske Breton-striber.
Den 30. bådudstilling i Fredericia løber af stablen fra den 21. til 23. februar og igen fra den 27. februar til den 2. marts 2025.
Det er et jubilæum, der fejrer en lang historie, da begivenheden første gang så dagens lys tilbage i 1969 under navnet "Både i Fredericia". Siden da har Boat Show Denmark været et højdepunkt for både bådentusiaster og branchefolk.
Gammel sejlermode og nyt team
Planlægningen af Boat Show Denmark 2025 er allerede i fuld gang med udsigt til endnu et år med spændende aktiviteter, nyskabelser og naturligvis et imponerende udvalg af både i alle størrelser og prisklasser samt tilbehør og grej.
Også en ny visuel identitet samt en opgraderet hjemmeside er på trapperne, som blandt andet har fundet inspiration i den klassiske sejlermode med de populærere Breton-striber, der i øvrigt kan spores helt tilbage fra Napoleons tid.
Derudover er et nyt team bestående af erfarne fagfolk inden for arrangementets ledelse og salg sammensat, så sejlerne kan se frem til endnu en stor, maritim oplevelse i messehallerne:
- Dette team vil arbejde tæt sammen for at sikre, at Boat Show 2025 bliver endnu en succesfuld begivenhed med fokus på kvalitet, innovation og gode oplevelser, lover arrangørerne fra Messe C og understreger:
- Fra spændende demonstrationsområder til publikumsinddragelse og præsentationer af de nyeste bådmodeller, vil Boat Show 2025 være fyldt med aktiviteter for enhver smag.
Udstillingen arrangeres af MESSE C i samarbejde med brancheforeningen SKIB & BÅD.
Om Boat Show Denmark:
Billetsalg: Starter til oktober (for besøgende)
Teamet bag:
• Projektleder Glen Blæsbjerg
• Projektkoordinator Anette Juhler
• Salgskonsulent Nicky Nielsen
• Messechef Lars Søndergaard
Se mere på www.boatshow.dk.