Gå til hoved-indhold
Tur
Skywalker, delfin fra Skotland, bolterer sig her i Vejle ved en turbøje. Foto: Jan W. Madsen

Delfinen Skywalker bolter sig ved Danske Tursejleres turbøje i Vejle Fjord - se videoklip

- Sejlerne er ikke de eneste, der nyder et ophold ved vores turbøjer, fortæller Sune Abelgren Olsen fra Danske Tursejlere. - For i weekenden var flere sejlere heldige at opleve en delfin af arten øresvin i Vejle Fjord, bl.a. Jan W. Madsen, der fik optaget fantastiske videoer med legesyge Skywalker.

Af Troels Lykke |

Delfinen legede i lang tid med fortøjningerne og turbøjen i Vejle, og gav sejleren Jan W. Madsen en oplevelse for livet.

- Vi kan ikke garantere delfiner ved alle vores turbøjer, men vi kan garanterer at det er skønt at ligge for svaj ved en turbøje og komme helt tæt på naturen, fortæller Sune Abelgren Olsen.

Delfinen hedder i øvrigt Skywalker og kommer fra Skotland. Den har tidligere opholdt sig i Limfjorden ved Thyborøn sammen med flere andre familiemedlemmer, men brød for nogle år siden med flokken og tog på tur i resten af Danmark.

De nuværende Thyborøn-delfiner, Delle (Yoda) fra Svendborg/Travemünde, og Skywalker kommer alle fra den samme familie. De er blevet identificeret og fulgt af skotske og danske forskere i mange år, og derfor ved vi at det er Skywalker, som nu boltrer sig ved turbøjerne i Vejle Fjord.

Se video med Skywalker ved Turbøje i Vejle Fjord, filmet af Jan W. Madsen.

content-loader
content-loader
content-loader