Gå til hoved-indhold
Havne
Det er rigtigt, at helårsboliger skal opfylde en lang række byggetekniske krav. Men lystbåde er ikke helårsboliger, siger Michael Sørensen. Her ses Aarhus Lystbådehavn, hvor der også bor sejlere året rundt i både. Foto: Troels Lykke

Egå-sejler skyder Aarhus Kommunes krav om byggetilladelse ned: Lystbåde er ikke helårsboliger med matrikelnummer

- Det er rigtigt, at helårsboliger skal opfylde en lang række byggetekniske krav. Men lystbåde er ikke helårsboliger. Helårsboliger er stationære opførte boliger på et matrikelnummer. Lystbåde der anvendes til beboelse er midlertidige flytbare boliger uden bopælspligt, siger Egå-sejler Michael Sørensen.

Af Troels Lykke |

Vi har spurgt Michael Sørensen om en kommentar, som også er brugt på minbaad.dks facebook-gruppe, hvor der er debat om emnet, efter at Aarhus Stiftstidende skrev at der kræves byggetilladelse til lystbåde i Aarhus, hvor 108 sejlere nu har hyret en advokat, for at få styr på Aarhus Kommunes noget aparte krav.

Michael Sørensen fra Egå Havn skriver:

Aarhus kommunes klapjagt, er efterhånden lagt op i ret mange facebook-grupper og med nogle af de kommentarer der ses nogle steder. Så må nok hellere få manet noget i jorden.

Bobådsfolket skider i havnen og er aldrig ovre og tømme tank. Nej folk der bor på både skider ikke i havnen, de elsker nemlig også selv en ren havn og hopper i fra båden. De bruger derimod de meget bedre og større toiletter på havnen, som de ikke selv skal gøre rene. Bevares, det kan ske af nød midt om natten og det holder havnen nok også til.

Men det er min erfaring, at man ofte møder nogle af de andre oppe ved toiletterne både tidligt og sent. For Egå Marina's vedkommende, er mange af dem der bor i både også med i den lille vinterbadeklub, hvor man bader inde i havnen.

Man tisser nok i havnen

At man tisser i havnen går nok, for det gør dem der ikke bor i båd også. Men det er som med dengang med krav til holdingtanke "fordi der er ca. 57.000 lystbåde i Danmark, så er der 57.000 mennesker der sidder og holder på prutten hele dagen på arbejde, for at køre forbi båden og skide på vej hjem.

Det er rigtigt, at helårsboliger skal opfylde en lang række byggetekniske krav. Men lystbåde er ikke helårsboliger. Helårsboliger er stationære opførte boliger på et matrikelnummer. Lystbåde der anvendes til beboelse er midlertidige flytbare boliger uden bopælspligt.

Der findes PT ikke nogle regler for disse i Retsinformation for Bygningsreglementet. Det nærmeste man kommer er BR18 § 287 - § 292 Midlertidige, flytbare pavilloner, der ikke engang indeholder krav til toiletter.

Der er kun krav vedr. varmetab. Der nævnes stort alle tænkelige typer boliger og bygninger i BR18, men ikke et eneste sted en lovtekst om lystbåde og det må nu engang være sådan i dagens Danmark med de mange love og regler, at når noget ikke er nævnt ved lov, så så er det ikke ulovligt at gøre det. For det er jo efter gældende love, at man skal dømmes.

Jeg har også kigget på regler for beboelsesvogne og her skelnes der imellem tiden og hvor. Opstilles den i mere end 6 uger på en beboelsesgrund, så betragtes den som et anneks med de regler der hører til dem og altså ikke som et hus. Opstilles den i et sommerhus område betragtes den som et sommerhus med de regler der hører til dem.

Lystbåde hører under Kystinspektoratet under Miljøministeriet

Beboelsesvogne kan jo ikke flyde og så vil de jo også være en husbåd, og er heller ikke beskrevet i de regler. Lystbådehavne hører, efter hvad jeg kan læse, til under Kystinspektoratet under Miljøministeriet idet de ligger i strandbeskyttelseszone. De fleste havne har også krav til, at de både som folk bor i, til enhver tid er flytbare ved egen hjælp, netop for at undgå at de skal ryge ind i vedtægter for husbåde eller andet.

Hvad der derimod i Retsinformation er tydeligt beskrevet er:

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal registrere en person, hvis eneste bolig er en båd, en campingvogn eller lignende bevægelig bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller lignende fast befinder sig et bestemt sted.

Det betyder ikke, at båden, campingvognen eller lignende ikke må flyttes rundt, ligesom at man selv kan rejse rundt i en bil, selv om man har fast adresse i en lejlighed eller hus. Det er lokationen hvor man opholder sig mest, der bliver ens hjemme adresse og det er ikke båden der registreres.

Men rykker man til en anden havn i længere tid ud over, hvad man vil kalde normalt ferieophold, så skal man faktisk indenfor 5 dage, anmelde flytning til den kommune man har adressen i og ikke den man tilflytter, skriver Michael Sørensen.

content-loader
content-loader
content-loader