Amalie fandt kærligheden på Stillehavet - så sagde hun job og lejlighed op for at bruge et år til søs med skipper Sune

Lejligheden står klar. En ny, spændende stilling venter.

29-årige Amalie Toftgaard står på dørtærsklen til voksenlivet. Dét liv, hun med nervøse skridt har nærmet sig, alt imens hun med sved på panden har terpet diverse kommunikationsmodeller med sin studiegruppe.

Nu er kommunikationsuddannelsen i hus, de første jobs skrevet på CV’et og den faste stilling, der for alvor skal sætte skub i hendes karriere, venter forude.

Hun er klar. Klar til det karriereliv, hun på én og samme tid har frygtet og kæmpet for - men først skal tre måneder som gast på en langtursbåd i Stillehavet sættes i kalenderen.

Skipper med masser af erfaring

På den anden side af jorden sidder Sune Mik Nielsen. På en langtursbåd. Med tatoveringer på armen og ring i øret. 

Den 27-årige smed overtager om lidt skipperrollen på en dansk sejlbåd i Fransk Polynesien. Med erfaring fra egen båd i Danmark, seks måneders sejlads i Caribien og Stillehavet samt en solid håndværkeruddannelse som supplement mærker han spændingen.

Holder grejet? Er hans brede erfaring nok til på forsvarlig vis at bringe en besætning til Australien? Og hvordan med nødprocedurerne?

Den 1. oktober 2022 er det alvor. Skipperkasketten bliver hans samme dag, som en gruppe nye gaster træder ombord. 

Én af gasterne er den to år ældre Amalie. En flot pige med rødligt hår og et stort smil på læben. 

Gnisten på langtursbåden

Amalie er ikke som de andre – og smeden Sune er langt fra den mand, storbypigen Amalie har drømt om. 

Alligevel - eller måske netop derfor - opstår en gnist, som hurtigt får fat på den lille sejlbåd i Stillehavet. Efter blot halvanden måned på båden bærer Amalie sine ting mod skipperens stævnkahyt:

- Vi bliver ret hurtigt vilde med hinanden. Efter tre uger giver vi hinanden det første kys, og tre uger senere beslutter vi, at vi skal blive på båden sammen, fortæller kæresteparret.

I januar 2023 sætter Amalie sig derfor på flyveren mod Danmark. Lejligheden skal pakkes ned. Det nyslåede kærestepar har besluttet sig: Amalies tre måneder lange gastetur skal erstattes af et års sejlads – nu som skipperpar med Sune.

Amalies lejlighed finder vej til flyttekasserne, mens Sune venter på, at hans kæreste og nyslåede skipperfrue atter skal vende retur til båden:

- ”Jeg har sagt det hele op for en mand, jeg ikke rigtig kender”, tænker jeg, da jeg efter tre uger i Danmark flyver tilbage mod Sune. Men det føles bare helt rigtigt for mig. Vi udvikler os til at være et genialt team, hvor vi virkelig supplerer hinanden godt, understreger Amalie og fortæller:

-  Flere i min familie har svært ved at forstå, at jeg vil give det op, jeg har skabt derhjemme. Selv har jeg en ro i det. Jeg var tæt på at hoppe på karriereraketten, men jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at jeg skal blive herude med Sune.

En håndværker og en flok unge studerende 

Beslutningen viser sig at være den rette. Ikke kun for Amalie og Sune, men også for miljøet ombord på båden:

- I to måneder har jeg arbejdet hårdt for at få styr på båden, men jeg har slet ikke tænkt over, at der er nogle mentale ting, som også følger med dét at være skipper, forklarer Sune og uddyber:

- Nu bliver det måske lidt karikeret, men jeg kommer fra håndværkerverdenen og har en helt anden jargon end de unge piger, der kommer ombord som gaster og til daglig læser til sygeplejersker eller holder sabbatår. Det er en helt anden verden.

Amalie har evnen til at bygge bro. En bro, der skal binde skipperen på værkstedet sammen med de unge piger fra skolebænken. En rolle, hun lynhurtigt indfinder sig med, alt imens parret samtidig skal finde hinanden: 

- Det er en ret intens måde at være kærester på, fordi man aldrig er alene. Hvis vi har en dag, hvor vi er uvenner, så ved alle på båden det. Derfor har vi også været nødt til at være helt åbne omkring det, for ellers skabes hurtigt en utryg stemning ombord, forklarer Amalie, mens Sune fortsætter:

- I virkeligheden ender det med, at vi er mest nervøse for at komme hjem, hvor de andre ikke længere vil være der.

Nervøse for at komme hjem

2023 lakker mod enden. Det samme gør kæresteparrets langtur. Ankeret er kastet i Australien: Endedestinationen for sejladsen.

Det er ikke kun deres første fælles hjem, kæresteparret siger farvel til. Det er også en hverdag, hvor fritid, arbejde, venskaber og forhold smelter sammen i ét og skaber en unik følelse af samhørighed kæresteparret imellem.

Forude venter et nyt liv i en anderledes hverdag. En hverdag, som ikke længere består af unikke sejleroplevelser og har en flok unge gaster som fluer på væggen:

- Dét, at vi lærte at være sammen på den måde, gjorde, at vi var meget nervøse for at komme hjem. Vi har jo levet to meget forskellige liv derhjemme, forklarer Amalie og uddyber:

- På båden fik vi et fælles fundament, men nu skulle vi pludselig se, om vi kunne finde ud af at være kærester i Danmark også.

Det lykkes – ikke mindst takket være en 18 tons tung rustbunke, som sejlerparret nu arbejder på og drømmer om at gøre til deres fælles hjem. Et projekt, du om få dage kan læse mere om her på Minbaad.dk.

Indtil da kan du følge Amalie og Sunes nye sejlereventyr på Instagram @nuiombord.