Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fra venstre ses Christian Kamp, tidligere America's Cup-sejler for Team Artemis og Prada, samt Andreas Svensson, Jonas Hvid og Hans Christian Rosendahl. Foto: Michael Svensson
Kapsejlads
Kapsejlads

RC44 hold Team Aqua med danskere klar til VM i Brunnen i Schweiz - Europajolle-verdensmester er med

På Team Aqua finder vi de professionelle sejlere Jonas Hvid (Taarbæk sejlklub), Hans Christian Rosendahl (KDY), Christian Kamp (KDY). Derudover er E-jolle verdensmester Andreas Svensson fra Fredericia Sejlklub, udvalgt til holdet som ”føl” til dette VM. Michael Svensson gir rapport.

Af Michael Svensson, Schweiz |

I dag 21.8 starter VM for RC44, dette år afholdes VM på billede skønne Viervaldstättersee, i byen Brunnen, Schweiz.

Til VM stiller 9 teams fra 8 forskellige lande. Alle teams har forberedt sig ned til mindste detalje på de udfordrende både.

Alle Teams er fyldt med professionelle internationale sejler. På det engelske Team Aqua finder vi ikke mindre end 4 danske sejlere.

Om bord på Team Aqua finder vi nemlig de professionelle sejlere Jonas Hvid (Taarbæk sejlklub), Hans Christian Rosendahl (KDY), Christian Kamp (KDY). Derudover er ungdomstalentet Andreas Svensson (Fredericia Sejlklub), blevet udvalgt til holdet som ”føl” til dette VM.

Økonomiske begrænsninger

Klassen har opsat begrænsninger for at økonomien ikke stikker af i klassen, som det ses i TP52.

Således er der begrænsninger på max antal sejl om året, hvor meget der må trænes, samt hvor mange Containere hvert team må have med.  Ligeledes er det klassen der står for alt logistik, både, container, kran support og sejlmager osv..

Det er samtidig en regel at ejeren skal styre båden, for ikke at der blot bliver købt dyre skippere ind til de forskellige teams.

Dette er blot nogle af de årsager til at klassen har den styrke, som den har og er under udvikling.

Hvad indeholder et professionelt RC44 hold i dag?

Hos Team Aqua har teamet et shorecrew bestående af 2-3 personer, en træner, en kok, en fysioterapeut og så selvfølgelig en flok dygtige professionelle sejlere, hvor mindst en person skal være en kvinde eller et familiemedlem af ejeren. Et samlet hold på hele 15 mænd og kvinder.

Nye både til dette VM

I klassen har tre af de eksisterende ejere bestilt nye både, for at få flere både ind i klassen.

Til dette VM er to af de nye både leveret og Team Aqua er det af de hold der har købt ny båd.

Med ny båd og et hav af de bedste danske sejlere bliver det derfor spændende og følge ”dansker holdet” og se om de kan gøre sejler Danmark stolte.

Se mere om stævnet

content-loader
content-loader
content-loader