I over ti år har Kay kæmpet for at flage med Dannebrog på sin lystbåd – nu lykkes det endelig
Formanden for den dansksindede sejlklub i Flensborg, Kay von Eitzen, smiler stort for tiden. Fredag kom det nemlig frem, at han efter flere års kamp nu lovligt kan sejle under dansk flag.
Begejstringen er til at føle på. Efter ti års kamp kan formand for Flensborg Yacht Club (FYC), Kay von Eitzen, nu hejse Dannebrog på sin lystbåd:
- Følelsesmæssigt kan det her sammenlignes med dengang, jeg blev inviteret med om bord på kongeskibet Dannebrog. Jeg kan næsten ikke få armene ned, fortæller formanden til Sydslevigsk Forening.
Justitsministeren har godkendt
Sløret for den glædelige nyhed blev løftet fredag. En nyhed, der kan ledes direkte tilbage til den danske justitsminister, der officielt står bag dispensationen fra den gældende regel.
En regel, der ellers går på, at det udelukkende er personer bosat i Danmark, der har tilladelse til at bære det danske yachtflag på deres lystbåde.
Med dispensationen åbner justitsministeren døren for, at også dansksindede på den tyske side af grænse lovligt kan pryde båden med det danske nationalflag.
Tysk klub under Dansk Sejlunion
Dispensationen kommer i kølvandet på Flensborgs dansksindede sejlklub, der blandt andet som den eneste klub udenfor de danske grænser er medlem af Dansk Sejlunion.
At klubben har spillet en aktiv rolle under kongelige besøg på havnen er ligeledes et plus, understreger justitsministeriet i forbindelse med dispensationen.
Kilde: Sydslevigsk Forening