Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lærke Buhl-Hansen har tidligere været til OL i windsurfing, men hun kommer ikke til OL i Paris i år. Foto: Peter Brøgger/Dansk Sejlunion

Lærke Buhl-Hansen og Danmark misser kvalifikation til OL i kvindernes windsurf i IQ-foil

Det lykkedes ikke Aarhus-surfer Lærke Buhl-Hansen at kvalificere Danmark til OL i kvindernes IQ-foil i Paris 2024. Hun slutter stævnet i Hyeres, Sydfrankrig, på en samlet 12. plads - to pladser fra den adgangsgivende billet til den afgørende medal series, der sejles blandt nummer 1-10.

Af Troels Lykke |

Desværre gik den ikke. Lærke Buhl-Hansen misser kvalifikationen af Danmark til OL i kvindernes IQ-foil. Det fortæller Dansk Sejlunion på Sejlerlandsholdets Facebookside.

Lærke Buhl-Hansen har ellers givet den fuld gas på det nye IQ Foil-udstyr, siden hun kom hjem fra OL i Japan. Her sejlede hun en flot syvendeplads hjem på RS:X-brættet, der i 2020 var på OL-programmet for sidste gang.

Den flotte træning var ikke nok, nationsbilletten glippede for den dygtige surfer:

- Men uanset har det har været en sand fornøjelse at følge hende på det foilende bræt, understreger Dansk Sejlunion.

content-loader
content-loader
content-loader