Biscayen blev 40 timers rusketur i 3-4 meter høje bølger i 33 fods trimaran for Jan Andersen og hustru

7. juli stak den 56-årige bådebygger Jan Andersen fra sin sydfynske havn Ballen. Den første tur var dog kun på to sømil til Skarø med skibet fuld af den nærmeste familie: Foruden hustruen Annette. var tre voksne sønner, svigerdatter og to små børnebørn om bord.

- Vi sejlede kun til Skarø, vi trængte til at puste ud efter forberedelserne, forklarer Jan Andersen til minbaad.dk.

Målet i den 33 fods kulfibertrimaran Black Marlin er Stillehavet og New Zealand 2025. Nu er ægteparret nået til Tenerife, før de om få dage sejler videre sydpå mod Cap Verde.

Derfra går sejlturen over Atlanterhavet til Barbados. Efter en periode i Caribien går turen gennem Panamakanalen og videre ud i Stillehavet, hvor bl.a. den kendte Galapagosø besøges.

Indtil videre er det gået godt for fynboen, der først sejlede gennem Kielerkanalen og videre mod Amsterdam, hvor der blev sejlet i Ijsselmeer. Derfra tog familiens store børn hjem, mens ægteparret fortsatte til Frankrig.

Kold afvaskning over Biscayen

I august blev det til noget af en kold afvaskning, da Biscayen skulle krydses. Predict Wind havde lovet maxvind på 9 m/sek., men virkeligheden blev en anden, med meget mere vind og stejle, høje bølger. Vinden var hård og turen fra Camaret-sur-Mer i Frankrig til Vivero i Nordspanien blev tilbagelagt på 40 timer, hvilket var en del hurtigere end beregnet. 

- Det blev sgu lige voldsomt nok for min hustru, der blev søsyg. Vi havde kun et stærkt rebet storsejl oppe, da vi gik for halvvind i 3-4 meter høje stejle bølger. Vores trimaran skal tæmmes meget og det blev den og den holder fint til hårdt vejr. Der er relativt lavvandet i Biscayen med en dybde på 80 meter. Et par hundrede sømil ud for Frankrig, møder man en dybdeforskel fra 80 meter til 4.000 meter og når de store dovne bølger på 5-6 meters højde kommer ude fra Atlanterhavet og møder den lavere Biscay bugt, opstår mange bølger med korte intervaller, og de er stejle og kan brække ind over båden, forklarer Jan Andersen, der er vant til at sejle den 1500 kilo lette trimaran alene, når han fx har slået rekord om Fyn i Silverrudder på 14 timer og 8 min. 53 sek.

Så blev det hyggeligt igen

Da Jan og Annette kom til Nordspanien blev det til rolig sejlads ned langs Portugals kyst. Nu skulle Jan vise hustruen, at det også er hyggeligt at sejle jorden rundt.

- Vi sejlede typisk 25 til 75 sømil om dagen i høj sol og 6 m/sek. Her går vi omkring 10 knob uden vi overhovedet presser båden. Ned langs Spanien og Portugal mødte vi mange interessante steder, der minder om skærgården i Norge og Sverige. Her lå vi tit for svaj, hvilket kan være udfordrende, når tidevandet er anderledes end vi kender det hjemmefra. De største ekstremer har vi mødt Ved Boulogne-sur-Mer i Frankrig med otte meters tidevand. Og ved de engelske kanal øer Jersey, er der op til seks knobs strøm, når vandstanden skifter. forklarer Jan Andersen til minbaad.dk.

Han er ikke bange for grundstødninger, selvom den 33 fods Black Marlin stikker 2,10 meter med sit sværd, som automatisk bliver slået op, hvis det rammer en sten eller andet. Det samme sker for roret. Derfor kan trimaranen komme helt tæt på land i hjemlige farvande uden tidevand.

To både mødte spækhuggere tæt på

Turen fra Lissabon mod de Kanariske Øer, en tur på fire dage, nåede at blive lidt for spændende, da de på VHF’en hørte en advarsel om spækhuggere i området ved Portugal.

- Vi mødte heldigvis ikke de 3-9 tons tunge hvaler, som kan være svære at opdage, da de kommer snigende bagfra og let kan skubbe en båd hele vejen rundt. Roret er et svagt punkt og vil knække, når det bliver skubbet til af de legesyge hvaler. 

Det sydfynske mandskab har ikke sand om bord, noget der ellers kan få spækhuggerne til at flygte, hvis man kaster det mod deres åndehuller. 

- Vi havde planer om at vippe roret op, hvis vi fik øje på en gruppe spækhuggere, forklarer Jan Andersen, der ikke lød synderligt bekymret for de kæmpe dyr, der er fredet.

Den første Kanariske ø, som Jan og Annette ankom til var en lille ø, La Graciosa, derfra var det ø-hop videre til Lanzarote, Fuerteventura og nu Tenerife.'

Det er sgu fint

Om turen indtil videre, siger Jan Andersen.

-Det er sgu fint, vi nyder turen. Vi laver det vi brænder for, nemlig at sejle og vi oplever naturen og de skiftende temperaturer.

I start af november gælder det turen over Atlanterhavet fra Cap Verde. Han regner med det tager omkring 14 dage, når der skal sejles i Passatvinden