Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr
Rækkefølgen fra 1852-serien fra Palby er rubbing, polering og voks. PR-foto

Ekspert: Sådan poleres fribordet i tre omgange – bedst med lammeuld

Polering af fribordet tager mere eller mindre tid, men det skal til, hvis din glasfiberbåd skal se godt ud og holde længere. Ekspert Mads Bendix fra SejlerBixen i Struer giver tricks til at polere med Palbys tre 1852-produkter med en poleringsmaskine. Mindst to gange voks er bedst.

Af Troels Lykke |

Forårsklargøringen er i fuld gang, da den har været forsinket i år på grund af en meget kold april. Her følger derfor råd om polering af glasfiber-fribord og dæk, der kan foretages, når bådens skrog rammer temperaturer på mindst fem grader, hvilket vi for alvor har fået her i maj måned.

I samarbejde med SejlerBixen, der er en del af Marine Pro Shop-kæden, guider butiksejer i Struer, Mads Bendix, Minbaad.dk’s læsere gennem poleringsarbejdet med produkter fra Palby Marines 1852-serie.

Lammeuld på en poleringsmaskine virker

Først indleder Mads Bendix fra SejlerBixen dog med et generelt råd:

- Brug lammeuld på din poleringsmaskine i stedet for en skumgummisvamp. Lammeuld tager bedre fat i forhold til skumgummi, og lammeuld bliver mindre varmt og suger mindre rubbing eller poleringsmiddel end skumgummi. Vil man polere, når det er varmt, kan man med fordel bruge en vandsprøjte, så vandet kan sænke temperaturen, når der poleres, forklarer bådudstyrsforhandleren.

Lammeuldsrondel fra Palbys 1852-serie holder typisk til to-tre både.

Trin 1: Rubbing - hvis gelcoaten er træt

Er fribordet træt og mat, kan bådejeren med fordel starte polerarbejdet med en rubbing.

- Du bruger kun rubbing 1200, hvis båden virkelig trænger. For rubbing 1200 sliber i den porøse gelcoat og efterlader små ridser. Man bruger rubbing 1200, når solen har nedbrudt gelcoaten og der er et kalklag på fribordet. Ellers kan du godt starte direkte med polering og så selvfølgelig voks, forklarer forhandleren, der også ordner både i hans tilhørende hal.

I 1852-serien er det den såkaldte ’1200 Professionel Rubbing’, der kan give sejleren den nødvendige starthjælp.

Produktet kan købes i en 500 og en 1000 ml flaske.

Trin 2: Polermiddel fjerner også mikroridser

Står bådens fribord i forvejen skarpt, kan sejleren springe direkte til selve poleringen med et standard poleringsmiddel.

Her er ’Finish 2500’ det oplagte bud fra 1852-serien. Et middel, der er designet til at fjerne mikroridser, matte områder og hologrammer.

- Poleringsmiddel er nogle gange nok, hvis fribordet ser godt ud, så kan man slippe for at give den rubbing 1200, forklarer Mads Bendix.

Trin 3: Voks – giv mindst to gange om året

For at udføre forseglingen af gelcoaten, afsluttes med et beskyttende lag af voks, som eksempelvis kan hentes fra 1852-seriens ’Professionel Voks Classic’:

- Det er et naturprodukt med lidt carnaubavoks. Et tykkere produkt, der er lidt mere drøjt at polere, men det giver en dybere glans. Allerførst råder jeg mine kunder til, at man starter med cockpittet og dækket, også når der skal rubbing eller polering på. Dæk, cockpit og agterspejl er ofte hårdt ramt af solens UV-stråler.

Arbejdet skal gerne udføres flere gange:

- Lige når det gælder voks, vil jeg give den to gange, inden båden skal i vandet. Der skal gerne gå fem-syv dage efter, den første gang har fået. Voksen skal lige trænge ind og hærde. Giver man voks for anden gang for kort tid efter, er effekten mindre, og man kan risikere at tvære den nye voks ud i den gamle.

- Venter man nogle dage, bygger man bedre lag opm og det beskyttes bedre, fordi voksen hærder og trænger ind, hvis man giver den tid til det. Om sommeren kan man give én gang til for at beskytte. Da er bådens dæk og skrog dækket hele vinteren, hvis man er heldig. Husk desuden, at polering skal ske med en ny lammeuldsrondel, hvis man ikke har skyllet den forrige poleringsmiddel af.

UltraGlozz til malede overflader

Hvis din båd har en malet overflade, er det afgørende hverken at bruge rubbing, polering eller voksmiddel:

- Det sliber for meget på malingen. Her vil jeg i stedet anbefale, at man polerer med UltraGlozz, og giv den gerne to gange, råder Mads Bendix.

content-loader
content-loader
content-loader