Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Over 270 både er på startlisten ved årets Palby Fyn Cup. Foto: Palby Fyn Cup

Palby Fyn Cup: Torsdag åbner dørene til Danmarks største kapsejlads - se programmet her

Omkring 2000 sejlere mødes i weekenden i Bogense, hvor Danmarks største kapsejlads løber af stablen. Torsdag summer havnen af liv, mens starterne går fredag.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Humøret er højt, når flere tusinde sejlere, sejlsportsinteresserede og lokale turister fylder havnearealet i Bogense i weekenden. Her løber Danmarks største kapsejlads af stablen.

En sejlads, der sejles af såvel tur- som kapsejlere, der dyster den lange vej rundt om Fyn.

Bierfest og maritime boder

Også på landjorden kan nysgerrige, der ikke er på startlinjen, nyde den maritime atmosfære, når boder, foredrag og livestreaming fra sejladsen sætter stemningen:

- På storskærmen foran klubhuset vil du kunne følge starterne, sejladsen og måltagning med livestreaming, ligesom løbsresultaterne vil kunne ses løbende på touch-skærme ved bureauet, forklarer arrangørerne inden starten.

Livemusik og bierfest venter desuden de festglade, ligesom flere andre spændende højdepunkter er plottet i programmet. Se med her:

Torsdag d. 30. maj:

Kl. 14.00 - 24.00:
Bureau åben
Maritime boder og aktivitet på kajen

Kl. 16.00:
Forplejningstelt åbner (døgnåbent under stævnet)

Kl. 18.00 -21.30:   
Byens bedste bøffer, dansk kødkvæg m/salat, bagt kartoffel og Irish Coffee (195,00 kr.)

Kl. 19.30 - 20.30: 
Foredrag med besætningen på Elliott 35 SS. Det holdes foran storskærmen på marinaen, og i tilfælde af regn rykkes det ind i spiseteltet.

Kl. 18.00 - 01.00:
Musik i teltet - ”PLANKS” (Mikkel Planke)

Fredag d. 31. maj:

Kl. 06.30:   
Bureau åbner (døgnåbent under resten af stævnet)

Kl. 07.00: 
GRATIS morgenmad til sejlerne i teltet (forudbestilt af deltagere)

Kl. 09.00: 
- Skippermøde - velkomst v/Borgmester Mette Landtved-Holm 
- Præmielodtrækning blandt fremmødte skippere
Maritime boder på kajen
Livestreaming og informationer omkring sejladsen på AV centerets storskærm

Kl. 11.00:
Første start

Kl. 18.00 - 01.00:
Kæmpe ”BIERFEST” i teltet 

Lørdag d. 1. juni:

Bureauet er døgnåbent     
Diverse varme retter kan købes i teltet
Livestreaming og informationer omkring sejladsen på AV-centerets storskærm

Kl. 18.00 - 21.00:
Byens bedste bøffer, dansk kødkvæg m/salat, bagt kartoffel og Irish Coffee: Kr. 195,-  

Kl. 19.00 - 01.00: 
Livemusik i teltet

Søndag d. 2. juni:

Forplejningsteltet lukker to timer efter sidste båd i mål - senest kl. 10.00.

Varm suppe efter sejladsen

Efter sejladsen byder arrangørerne deltagerne i sejladsen på en portion gratis suppe til at varme sig på i teltet. Hent billet i bureauet efter sejladsen.

Læs meget mere om årets Palby Fyn Cup her.

content-loader
content-loader
content-loader