Tempo Bådsalg sælger 60 procent af bådene til udlandet i 2024
2024 var et svært år for bådbranchen, forklarer Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg, der dog lykkedes med at have succes med at sælge 150 både til udlandet.
Det kan ikke nægtes. 2024 var et lidt svært år for bådbranchen, fordi der ikke er handlet nær så mange både i Danmark som hverken forventet eller håbet.
Alligevel er det lykkedes for Tempo Bådsalg A/S i Ishøj Havn, at sælge mere end 150 både i 2024, og det skyldes især at ca. 60 procent af disse både er solgt til udlandet, primært til Tyskland, Belgien, Holland, Sverige, Finland, Polen og Irland.
”Vi har heldigvis sprogkyndige i salgsafdelingen, for det har stor betydning at man kan tale flydende f.eks. tysk og engelsk ved videresalg af brugte både til andre lande. Vi har også udfærdiget salgskontrakter på engelsk og tysk, og det er med til at vores udenlandske kunder har tillid til os,” fortæller Henrik Jørgensen, Tempo Bådsalg i en pressemeddelelse.
Tyve indenlandske og europæiske underleverandører
”Vores succes med at sælge brugte danske både i udlandes skyldes også en massiv markedsføring i hele Europa, og at vi har vores egen serviceafdeling med uddannet personale, der gør bådene helt klar til levering og længere sejlture,” forklarer Henrik Jørgensen.
Tempo Bådsalgs faste team på 10 mand og 20 indenlandske og europæiske underleverandører er igen i år klar til at skyde en god salgssæson i gang, med 120 nye og brugte både i salgsudstillingen på Ishøj Havn, hvor Tempo Bådsalg A/S har sin egen havn og kran.
Flydende bådmesse igen til august
Det bliver i det hele taget en begivenhedsrig sæson på Ishøj Havn, fordi Tempo Bådsalg A/S og brancheforeningen SKIB og BÅD har besluttet igen gennemføre den store flydende bådudstilling, Copenhagen Boat Show 2025 i den sidste weekend i august. Allerede nu er der masser af både og udstyr tilmeldt til den succesfulde båd- og udstyrsmesse.
”På vegne af hele besætningen hos Tempo Bådsalg A/S vil jeg ønsker Godt Nytår til alle nuværende og kommende bådejere. I det nye år, så gør vi os i Tempo Bådsalg A/S igen umage for, at folk kommer sikkert til søs i egen båd,” lover Henrik Jørgensen.