Margretheholms Havn fylder 50 år – et kæmpe selvbyggerprojekt
Et halvt århundrede med sejl, stædighed og sammenhold. Det er, hvad Sejlklubben Lynetten og Margretheholms Havn i år kan fejre. Og midt i havnens hjerte står et evigt vidne: en tusinder år gammel sten, der – som sejlernes eget projekt – har overlevet tidens tand, fortæller Klaus Schlichter.
– Når man står foran stenen, mærker man mere end bare historie. Man mærker liv. Man mærker de mennesker, der skabte noget stort med egne hænder, siger Klaus Schlichter, en af havnens mangeårige sejlere og en levende kilde til fortællingen om Lynettens begyndelse.
En sten fra istiden blev symbol for en ny begyndelse
Lang tid før nogen satte sejl i Øresund, og længe før nogen forestillede sig en marina midt i København, begyndte en klippeblok sin rejse. Den blev født i de skandinaviske fjelde, måske i Norge eller Nordsvensk territorium, hvor den blev løsrevet af isen for mere end 10.000 år siden.
Gennem istidens bevægelser og smeltevand blev den ført mod syd – for til sidst at hvile dér, hvor Margretheholms Havn i dag ligger.
Under gravearbejdet i 1970’erne dukkede stenen op fra havbunden. Men i stedet for at fjerne den, valgte sejlerne bag projektet at lade den blive stående som monument.
– Den blev symbolet på vores rejse. Den ligger dér, hvor den blev fundet. Det er stærkt og smukt, siger Klaus Schlichter.
Et af Danmarks største selvbyggerprojekter
Historien om havnen begyndte i foråret 1975, da en gruppe sejlere stiftede Sejlklubben Lynetten i Sundby Sejlforening. Kun ved at blive organiseret under Dansk Sejlunion kunne de få adgang til at udvikle det lavvandede område i Margrethebugten.
Projektet blev hurtigt en kamp mod oddsene. Uden statslig støtte – kun med frivillig arbejdskraft og egne opsparinger – gik sejlere, familier og venner i gang med at forme en havn. Gravemaskiner blev lånt, erfaring delt, og pæle og broer sat i jorden i tusindvis af timer.
– Der var både bureaukrati, modstand og økonomiske hurdler, men det blev overvundet med det, vi kaldte Lynetteånden. Det var det, der bar os igennem, fortæller Schlichter.
En levende havn i hjertet af København
I dag, 50 år senere, er Margretheholms Havn ikke kun et sted for både. Det er et socialt samlingspunkt, et historisk fristed og et maritimt åndehul midt i byen.
Stenen i midten af havnen står fortsat som påmindelse om to rejser: naturens, og menneskets. Den fortæller historien om is og tid – og om stædighed og drømme. Den er flankeret af master, reb og latter, hvor sejlerlivet folder sig ud på tværs af generationer.
– For nye sejlere er det vigtigt at kende rødderne. At forstå, at det her ikke bare er en havn, men et resultat af fællesskab og vilje, siger Klaus Schlichter.
Jubilæet og historien online
I anledning af jubilæet bliver der afholdt flere arrangementer i løbet af året – både sociale, historiske og maritime. Den gamle 25-års jubilæumsbog, som samler meget af pionerernes fortælling, er fortsat tilgængelig digitalt via margretheholmshavn.dk og kan anbefales til både nye og gamle medlemmer.
50 år er gået, men ånden lever videre. Og stenen – ja, den bliver stående. Urokkelig, som det fællesskab der satte den fri.



