Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Linjett 36, der koster fra 3,3 mio. kroner, får verdenspremiere på Ancora Yacht Festival i Neustadt, Tyskland, fra 8. til 10. maj 2026, hvor båden præsenteres for internationalt publikum. PR-foto
Kort Nyt
Linjett 36 er med klassisk, svensk håndværk.
Kort Nyt

Linjett 36 – ny skandinavisk klassiker er født

Den 36 fod lange svensker kombinerer komforten og rummeligheden fra en større cruiser med letheden og smidigheden fra en mindre båd – og interessen har allerede været overvældende: Mere end ti både er solgt, før modellen overhovedet har haft sin officielle premiere.

Af Troels Lykke |

De første sejlbilleder af Linjett 36 er netop offentliggjort – og alt tyder på, at den nye svenske model bliver endnu et kapitel i Linjett-værftets traditionsrige historie.

Balanceret, stabil og overraskende hurtig

Efter en omfattende testsejlads i løbet af efteråret står det klart, at Linjett 36 lever op til sit løfte.

Det var slående, hvor velbalanceret og stabil hun føles – også i frisk vind og grov sø. Prototypen blev så god, at vi kun har foretaget små justeringer. Vi er meget tilfredse, siger Matti Wikholm fra Linjett Yachts i en pressemeddelelse.

Rum til sejl i stævnen har vist sig at være ekstra rummelig – der er plads til både code-sejl, gennaker, seks fendere, stige og ankerkæde. Det faste bovspryd er desuden designet til at rumme en integreret elektrisk rulle, som gør det lettere at håndtere sejlene under vindsejlads – selv for singlehand-sejlere.

Verdenspremiere i Tyskland – svensk debut i Göteborg

Linjett 36 får verdenspremiere på Ancora Yacht Festival i Neustadt, Tyskland, fra 8. til 10. maj 2026, hvor båden præsenteres for internationalt publikum.

Den svenske premiere finder sted på Göteborgs Flydende Bådmesse fra 29. til 31. maj 2026, arrangeret af Sweboat. Inden da får Linjett-ejere og interesserede en eksklusiv forhåndsvisning under Åbent Hus på Linjettværftet den 23. maj 2026.

Skabt til både glæde og tryghed

Linjett 36 er udviklet til at være nem og fornøjelig at sejle – også alene. Alle funktioner er tilgængelige fra rorsmandspladsen, og konstruktionen er solid og velafbalanceret, bygget til store farvande og store oplevelser.

Linjett 36 er kraftfuld for sin størrelse og sejler sikkert i frisk vind. Det er en båd, hvor alle skal føle sig trygge ombord, siger Markus Gustafsson fra Linjett Yachts.

Designet trækker tydelige tråde til Linjetts klassiske linjer, men med moderne detaljer og teknologi, der bringer værftet ind i en ny æra.

Linjett 36 markerer en vigtig milepæl for os – en båd, der forener tradition og innovation på bedste vis, lyder det fra værftet.

Pris er fra 3,3 mio. danske kroner. Sejlklar med gode sejl ligger prisen på 3,7 millioner danske kroner inklusive moms.

Svensk bådebyggertradition siden 1886

Linjett Yachts drives stadig som et familieejet værft uden for Norrtälje – på Sveriges ældste aktive bådeværft med rødder tilbage til 1886.

Siden 1973 har Linjett produceret over 900 både, og værftet er i dag et moderne fullserviceanlæg, hvor alt fra design og produktion til service og eftermarked håndteres internt.

Læs mere: www.linjett.se/

content-loader
content-loader