Camilla og Jonas vil til sejlerens Mount Everest, Svalbard

- Vi vil have oplevelser og mindre materialisme, vi tager afsted i 5-10 år måske, vi vil sejle så længe vi har lyst og råd. Vores mål er at bryde det eksisterende samfundsmønster med hus, bil og hund, som man let kan blive lullet ind i og vi kunne se os selv låst fast i det, så vi solgte hus i Glostrup og har boet i en 45 fods motorbåd i fire år, mens renovationen af vores sejlbåd stod på. Motorbåden er solgt og tilbage er nu sejlbåden, som vi vil nordpå i, lyder det da vi skyper med den 38-årige speciallæge i kirurgi Camilla Hauge Toustup.

Sammen med hendes fem år ældre bådebyggermand, Jonas Hauge Toustrup, er de om bord på deres Dufour 12000 CT i Lemvig. Han nikker og støtter op om Camillas udsagn.

De er i den vestjyske by, kort før de vil sejle til oliebyen Stavanger i Norge, første step mod den forjættede ø-gruppe Svalbard, man gør klog i at ankomme i om sommeren, da der ellers er meget is ved Svalbard.

Camillas far er med nu og da

I Lemvig venter de på et vejrvindue og det kom fredag eftermiddag. Ingen gider nemlig at krydse Skagerrak i storm eller modvind. Om bord har de også Camillas far, Allan Ibsen, en erfaren kap- og tursejler, som selv har en Dehler 41 DS. Men nu vil Allan Ibsen sejle med sin datter og svigersøn, hvor han er med i nogle uger.

- Det er en stor ting for mig, at sejle med min datter og svigersøn, så jeg vil sejle med dem i nogle uger nu og da, men jeg har allerede sejlet med Camilla og Jonas her i Danmark, hvor de har sejlet de seneste måneder siden oktober 2024, hvor de har lært deres båd at kende, siger Allan Ibsen, der har fået sin egen kahyt og toilet. Et messingskilt med ordene 1. styrmand er også monteret i Allans kahyt, kan vi se under en rundvisning af båden, via mobilen. 

Købte Dufour 12000 CT - alt skulle fikses

I 2018 købte de deres jordomsejler, en Dufour 12000 CT, for 425.000 kroner. Dufour 12000 CT er kendt som en solid og stabil langturssejler med god kapacitet til proviant og komfortable forhold om bord.

Med sin ketch-rigning med to master er den nem at håndtere for to personer, og bådens størrelse giver plads til længere ophold til søs. Dens tunge bygning og klassiske linjer gør den velegnet til både langfart og kystsejlads med komfort og sikkerhed i fokus.

Ægteparrets Dufour 12000 CT var noget forsømt, viste det sig, da der blev åbnet op på båden flere steder. Så de seneste par år har Jonas Toustup opgraderet båden voldsomt, og sejlerne har brugt lige så mange penge på renoveringen, som de gav for båden fra 1979. 

Det blev fikset

De har bl.a. fået et fast søgelænder, skroget er isoleret med 32 milimeter K-fleks cellegummi, hydraulik-slanger og pumpe til rastyring og autopilot, badeplatform, nye Elvstrøm-sejl, to diesel-fyr, solpaneler, vindmølle, kork i cockpittet, nye litiumbatterier, komplet Garmin navigation, al el og vvs er skiftet og NMEA2000 til netværk er sat op, så instrumenter spiller sammen. Også indenbordsmotoren er blevet renoveret hos Fyns Marineservice.

- Når man skal nordpå er det svært at få hjælp, derfor skal alt fungere. Vi blotlagde derfor hele skroget og hev det meste ud og alt er næsten skiftet ud, forklarer Jonas Toustrup, der tidligere var oversergent i Forsvaret.

Men siden tog han bådebyggeruddannelsen, som han kan få brug for undervejs, det samme vil også være for hustruen, Camilla, der før har været læge på Færøerne og Island og flere andre steder.

De vil sandsynligvis komme til at arbejde undervejs. Og selvom de har sparet op til turen, så har de regnet på at driften af båden, vil koste cirka 80.000 kroner årligt, penge der går til havnepenge til Jera, forsikring, diverse abonnementer og diesel. Dertil kommer kosten og omkostninger til vedligeholdelse og reperationer. Det er budgeteret til at være at være et tilsvarende beløb på cirka 80.000 kr. 

Svalbard er målet i 2025

Sejlerne vil nordpå i Jera, op hvor der ikke er sejlerturisme og hvor man bliver udfordret med kulde og hård blæst til tider, men man møder også isbjerge og gletsjere. Om sommeren er der midnatssol på Svalbard, og det giver en mærkelig frihed til at sejle, hvornår man vil. Et sted uden solopgang, ingen solnedgang, kun lys, is og vand.

For ægteparret er det ikke den klassiske sommertur i skærgården, der trækker eller en tur sydpå, hvor de før har sejlet i Grækenland. 

- Vi vil prøve noget vi ikke er bekendt med, vi vil prøve nye farvande, noget barskt og ubarmhjertigt, hvor vi kommer ud af vores komfortzone.  Det her er noget andet. Noget større. Noget, man skal ville.

Sejlernes Mount Everest

For selvom Svalbard ligger langt mod nord – over 1.500 sømil fra Danmark – er det blevet et mål for sejlere, der søger vild natur, dyreliv og oplevelsen af ægte ekspedition. Det er en slags sejlerens Mount Everest.

Et stort skridt væk fra det trygge. Det kræver planlægning, erfaring og ikke mindst respekt for naturens kræfter. På Svalbard findes der begrænset infrastruktur, forklarer Camilla Hauge Toustrup. Ingen hyggelige havnebyer, som byder på is og cafébesøg.

Proviantering begrænser sig til Longyear byen. Alt hvad man ellers skal bruge, skal være med ombord. Gåture foregår med en riffel over skulderen på grund af isbjørne risikoen. Det tilføjer en pioneragtig stemning, som mange sejlere tiltrækkes af.

Minbaad.dk følger det modige ægtepar på deres livs sejltur. Vi ønsker dem god rejse ud det kendte og ukendte, hvor vi også vil se dem på Færøerne, Island og måske Grønland.

Læs mere om Svalbard: en.visitsvalbard.com/