Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Værftet i Lunderskov summer af aktivitet. For blot to uger siden blev den nye Faurby 360 DS søsat. PR-foto
Kort Nyt
Kort Nyt

Nordship-navnet sejler i havn – nu hedder det hele Faurby - se ny model 360 DS

Nordship Yachts ændrer navn. Men det er ikke et farvel. Fremover vil de karakteristiske deck saloon-sejlbåde, kendt for deres langtursegenskaber og kvalitet, blive bygget under navnet Faurby Yachts. For blot to uger siden blev den nye Faurby 360 DS søsat.

Af Troels Lykke |

- Det her er ikke et farvel til Nordship – det er snarere et ægteskab mellem to stærke værfter, siger direktør for Faurby Yachts, Thomas Dan Hougaard.

Allerede i 2018 fusionerede Faurby og Nordship, og nu bliver samarbejdet endeligt konsolideret under ét navn. Det sker for at styrke positionen i markedet og skabe en klarere identitet for kunder og samarbejdspartnere.

- Vi tror på, at vi med ét navn kan fokusere endnu mere på det, der virkelig betyder noget: At bygge verdensklasse sejlbåde med dedikation og omtanke, siger Hougaard.

Ny Faurby 360 DS klar – og flere på vej

Værftet i Lunderskov summer af aktivitet. For blot to uger siden blev den nye Faurby 360 DS søsat, og Hougaard fortæller, at endnu en 360’er med lyst egetræ i interiøret er på vej og forventes at være klar til søsætning hen over sommeren.

En video-walkthrough af den nye model er allerede ude på YouTube, og inden længe kan interesserede også gå på opdagelse i en 360-graders virtuel rundtur på den nye Faurby-hjemmeside, der lanceres i forbindelse med navneskiftet.

Hvis man går med drømme om en ny båd, er det ikke for tidligt at tage kontakt til værftet:

- Vi kan levere en ny båd i sommeren 2026. Men det kræver, at man kontakter os i god tid – produktionen bliver hurtigt booket, understreger Hougaard.

Se bådene live i Neustadt

Faurby Yachts er også klar til at møde sejlere i øjenhøjde. Den nye 360 DS og den populære 420 DS kan opleves live på Ancora Yachtfestival i Neustadt i Tyskland, der løber af stablen den 23.-25. maj 2025.

Begge både vil ligge til kaj på mole V, pladserne 14 og 15.

- Vi glæder os til at møde både eksisterende og kommende Faurby-sejlere til en snak og en rundvisning om bord, lyder det fra Thomas Dan Hougaard.

content-loader
content-loader
content-loader