Gå til hoved-indhold
Tur
Maritime Dage 2025 er en unik mulighed for at få et indblik i Emil Erichsens tankegang, erfaringer og eventyrlyst. PR-foto

Langturssejleren Emil Erichsen holder foredrag om eventyrlyst på Maritime Dage

Det bliver bedre og bedre på Maritime Dage i Fredericia. - Vi er stolte af at kunne præsentere en af Danmarks mest inspirerende eventyrere, Emil Erichsen på Maritime Dage 2025 med to foredrag, fortæller projektleder Glen Blæsbjærg.

Af Troels Lykke |

Emil tager deltagerne med på en rejse, der handler om mere end blot at sejle – det handler om at finde mening, eventyr og svar på livets store spørgsmål.

Emil Erichsen, kendt fra TV-programmet Kurs mod fjerne kyster, hvor han og hans bror Theis sejlede jorden rundt i tre år, har i mere end et årti levet et liv fyldt med eventyr og udfordringer.

Han har sejlet langt og vidt, gået 200 km på ski i Arktis og krydset det halve af kloden sammen med sin familie. Men i sit oplæg til Maritime Dage vil Emil gå dybere og dele en personlig fortælling om, hvordan eventyret også findes i livet, når man står midt i karrieren og har familie og forpligtelser.

“Den virkelige rejse - den der for alvor betyder noget - foregår inde i knolden.”

Emil fortæller, hvordan hans søgen efter eventyr er blevet en rejse både udadtil og indadtil.

I foredraget En søgen efter eventyr vil han dykke ned i, hvordan han fra en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt i dag insisterer på, at eventyret ikke stopper, selv når livet bliver mere kompliceret med børn, job og ansvar. Emil reflekterer over, hvordan hans rejser på havet har givet ham indsigt i livet som far, ægtemand og eventyrer.

“Når jeg vender mig mod havet, indstiller blikket på uendelig og i stedet kigger indad, er det med håbet om at finde svar på nogle af de spørgsmål om familieliv, fællesskab, drømme og eventyr, som jeg tumler med. Siden mine frontallapper begyndte at gro sammen, har det været de største temaer i mit liv. Det er de fortløbende tanker omkring disse temaer, som jeg har hægtet op på konkrete oplevelser, og som jeg vil fortælle om i dette foredrag.”

Maritime Dage 2025 er en unik mulighed for at få et indblik i Emil Erichsens tankegang, erfaringer og eventyrlyst. Emils oplæg vil både inspirere og være underholdende for og dem, der drømmer om at leve et liv fyldt med eventyr. Emil Erichsen vil vise, at uanset hvor man er i livet, er det muligt at finde eventyret – både på havet og på land.

Hør Emil to gange

Publikum vil kunne Emil Erichsen fra scene 1 lørdag d. 22. februar kl. 11.00 og 15.00

Maritime Dage  finder sted over to forlænget weekender fra den 21. februar – 23. februar og igen d. 28. februar – 2. marts 2025 i MESSE C, Fredericia.

Om Maritime Dage
Maritime Dage er den største maritime event i Danmark, hvor branchen samles og møder de mange sejlere.

Se det øvrige program og køb billet til Maritime Dage: www.maritimedage.dk

content-loader
content-loader
content-loader