Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der ventes over 130 både til Sjælland Rundt 2025. Arkivfoto

Alle under 25 år deltager gratis i Sjælland Rundt

Torsdag 12. juni sejles den legendariske Sjælland Rundt 2025 og Helsingør Sejlklub ønsker virkelig de unge sejlere med, for de skal ikke betale deltagergebyr. Efter 6. maj stiger tilmeldingsgebyret for andre over 25 år.

Af Troels Lykke |

Sejlsporten sukker efter at få flere unge ind i vores sport og det gør Helsingør Sejlklub noget ved i Sjælland Rundt-sejladsen, der starter 12. juni..

For alle under 25 år kan gratis deltage med deres båd. Og for ældre end 25 år kan du frem til 6. maj kan du tilmelde dig for 1.199 kr. pr. båd. Derefter stiger prisen til 1.499 kr, forklarer Kåre Mulvad Steffensen fra Sjælland Rundt Week.

Så er årets officielle Notice of Race klar til Sjælland Rundt 2025 – og dermed er startskuddet gået til nedtællingen mod den traditionsrige kapsejlads som starter under Sjælland Rundt Sailing Week om mindre end 60 dage.

Bemærk særligt ændringer i datoer og regeljusteringer efter de nyeste reviderede kapsejladsregler, når NOR'en nærstuderes, forklarer sejlklubben.

- Vi glæder os til at byde både trofaste deltagere og nye ansigter velkommen på havnen i Helsingør – det bliver igen i år en sailing week med sejlerglæde og fællesskab, når turen tager dig de ca. 230 sømil rundt om Sjælland, siger Kåre Mulvad Steffensen.

Håber igen på 138 både 

Stævneleder Martin Arnfeldt håber at pænt over 100 både atter møder op til Sjælland Rundt 2025.

- Sidste år var der 138 deltagere. På nuværende tidspunkt ligger vi lidt over i.f.t. samme tid sidste år. Men det er naturligvis ingen garanti for at vi er tilsvarende flere deltagere når startskuddet går. Jeg forventer dog at vi rammer samme niveau. Generelt når vi taler med andre arrangører, er sejlerne lidt afventende i år. Det kan der være et "hav" af årsager til, men jeg er nu ret fortrøstningsfuld, siger han til minbaad.dk.

Tilmelding

NOR’en - Notice of Race - med alle nødvendige informationer om regler, tilmelding og sejladsbestemmelser kan downloades direkte via tilmeldingssiden på sjaellandrundt.dk eller via dette direkte link:

Download NOR 2025 her

content-loader
content-loader
content-loader